Går dårligt v. koldstart P0304 hvid røg v. udst. + foran

Brugeravatar
GBN
Indlæg: 262
Tilmeldt: tirs 30. jan 2018 12:17
Geografisk sted: Fyn
Diagbox: Ja
Version: DIAGBOX 7.83 + 9.91
Kontakt:

Re: Går dårligt v. koldstart P0304 hvid røg v. udst. + foran

Ulæst indlæg af GBN » tirs 17. aug 2021 11:54

Nu har jeg afprøvet systemet nogle dage, hvor jeg i gennemsnit har kørt ca. 35 km. Efter hver tur har jeg mistet næsten 1 deciliter kølevæske, og når motoren er varm kan jeg lugte en underlig sød lugt. Jeg kan ikke se nogen utætheder og der kommer ikke hvid røg ud af udstødningen. Motoren går efter min vurdering helt normalt og temperaturen holder sig på omkring 82 grader under kørsel. Køleventilatoren virker også helt normalt, den starter omkring 97° og stopper når temperaturen er faldet til ca. 92°. Kølevæsken ser fin ren ud og olien og er også fin ren uden skum. Men jeg slipper nok ikke for at udskifte toppakningen mv. I samme omgang overvejer jeg at udskifte tandrem og termostat. Jeg overvejer også at udskifte udstødningsmanifolden, da der er en revne i den. Om den kan svejses det ved jeg ikke, men en helt ny med diverse skruer og pakninger koster 1350 kr.
Spørgsmålet er om det er til at skilde ad, bolte og møtrikker ser meget rustne ud?
Venlig hilsen
Gunnar Nielsen

Brugeravatar
posh
Indlæg: 1917
Tilmeldt: tirs 28. feb 2017 08:03
Geografisk sted: kolding
Kontakt:

Re: Går dårligt v. koldstart P0304 hvid røg v. udst. + foran

Ulæst indlæg af posh » tirs 17. aug 2021 12:54

Det er helt normalt at en benzin motor udsender hvid røg, det er den naturlige luftfugtighed der gør det, det bare damp op ikke fra kølesystemet
C4 B7 1,6HDI 8V seduction 2012, nu 83000 km radio udskiftet til en god Android fra Kina med DAB+ GPS bakkamera og 10,5" skærm
nu fik den så en over næsen, pga et knækket spændebånd ved trækaksel og en knækket baqgfjeder må den til omsyn, men den kører og ser stadig ud som en ny bil ud og indvendig, ikke så ringe endda :D

de sværeste fejl at rette er dem der ikke er der😿

SRO
Moderator
Indlæg: 2522
Tilmeldt: søn 19. feb 2017 19:13
Geografisk sted: København
Diagbox: Nej
Kontakt:

Re: Går dårligt v. koldstart P0304 hvid røg v. udst. + foran

Ulæst indlæg af SRO » tirs 17. aug 2021 15:09

Sødlig lugt er kølervæske!!! - og kan sagtens skyldes en utæt toppakning, men det er ikke en valid fejlindikator!

Du skal måske nærmere tjekke om dine gulvtæpper i bilen er våde - det kan være bilens varmelegeme som er utæt.
Du skal have en hånd helt ind under måtterne i bilen for at tjekke det, idet gulvtæppet normalt er delt inde under midterkonsollen og vandet derfor løber "indenom" gulvtæppet.

Lad være med at udskifte toppakningen på formodning, men fejlsøg korrekt som du har fået input til... du kan også brugen kemisk tester, men de kan også fejlindikere.
Trykprøvning kan også være en udmærket fejlsøgningsmetodik i dit tilfælde - hvis den taber væske med tryk på systemet, men vandet ikke lander i cylinderen eller det sveder ud ved toppakningen, så er der næsten kun varmelegemet tilbage.

Det er et relativt højt vandforbrug og bør kunne ses.

Brugeravatar
GBN
Indlæg: 262
Tilmeldt: tirs 30. jan 2018 12:17
Geografisk sted: Fyn
Diagbox: Ja
Version: DIAGBOX 7.83 + 9.91
Kontakt:

Re: Går dårligt v. koldstart P0304 hvid røg v. udst. + foran

Ulæst indlæg af GBN » ons 18. aug 2021 11:31

Nu har jeg undersøgt under gulvtæpper i kabinen i højre og venstre side. Det er ikke nemt at få gulvtæpperne op, men det er kanst tørt under tæpperne og med kraftig projektør har jeg lyst i alle kroge i midterkonsoldet, men det er også helt tørt der. Varmen i kabinen fungerer også.
I går prøvede jeg at kører i tomgang lidt over en halv time og med åben dæksel på ekspantionsbeholderen. Jeg forventede at det ville sprutte og boble efter hånden som temperaturen steg, men der skete ingen ting i beholderen, kun måske en lille bevægelse i væsken på grund af den stigen temperatur.
Væskeniveauet steg til næst maks. mærket og køleventilatoren gik igen igang ved ca. 97°. Jeg stoppede og lod motoren afkøle, men det mærkelige ved det var at væskeniveauet forblev oppe på næsten maks. mærket, selv da motoren var helt afkølet og efter at jeg havde løsnet dækslet igen. Ja selv i dag, dagen efter står kølevæskeniveauet oppe op på næsten maks. mærket. Hvordan kan det lige lade sig gøre? Jeg kan ikke se nogle utætheder, men kan det tænkes, at der er en utæthed imellem udstødningsmanifold og kølevæsken, som ikke har noget med toppakningen at gøre? Jeg kan se noget hvidt ved udstødningsmanifolden, hvor jeg har repareret en revne lige ved lambdasonde.
udstød. rep. kemisk metal.jpg
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.
Venlig hilsen
Gunnar Nielsen

SRO
Moderator
Indlæg: 2522
Tilmeldt: søn 19. feb 2017 19:13
Geografisk sted: København
Diagbox: Nej
Kontakt:

Re: Går dårligt v. koldstart P0304 hvid røg v. udst. + foran

Ulæst indlæg af SRO » ons 18. aug 2021 14:51

Hvis vandet er krøbet tilbage i beholderen, så er det hverken toppakning eller varmelegeme der er defekt :lol:

Brugeravatar
Boxer
Indlæg: 111
Tilmeldt: tors 7. sep 2017 11:43
Geografisk sted: Aarhus
Diagbox: Nej
Kontakt:

Re: Går dårligt v. koldstart P0304 hvid røg v. udst. + foran

Ulæst indlæg af Boxer » tors 19. aug 2021 08:15

GBN skrev:
ons 18. aug 2021 11:31
Jeg stoppede og lod motoren afkøle, men det mærkelige ved det var at væskeniveauet forblev oppe på næsten maks. mærket, selv da motoren var helt afkølet og efter at jeg havde løsnet dækslet igen. Ja selv i dag, dagen efter står kølevæskeniveauet oppe op på næsten maks. mærket. Hvordan kan det lige lade sig gøre?
Det tyder desværre på, at forbrændingsgasser bliver presset ud i kølesystemet ved toppakningen. Min AX gjorde nøjagtigt det samme, de gange hvor toppakningen blev utæt og måtte skiftes. Jeg måtte igennem tre skift af toppakning i de 14 år, jeg havde bilen. De to af skiftene kunne jeg have undgået ved at købe en original toppakning første gang. Så derfor: Køb endelig kun en original toppakning, hvis du kommer dertil, GBN, og jeg kan forstå, at du er indstillet på det ganske store arbejde med skift af toppakning? Arbejdet er egentlig ikke svært, men det er ganske omfattende og jo mere omhyggelig man er, des større chance for succes. Vi skal nok opmuntre og hjælpe efter bedste evne :) Jeg har en del fotos fra mit arbejde på AX'en, som jeg gerne vil bidrage med til inspiration/hjælp

Men prøv da lige at udlufte en ekstra gang for lige at se, om det gentager sig med indpresset forbrændingsgas i systemet. Det gør det nu nok, og det vil sikkert blive værre og værre. Det gjorde det på min AX. Men blot for lige at få endeligt bekræftet, at toppakningen vitterligt er tjenlig til udskiftning.
Venlig hilsen
Bo

Brugeravatar
Carsten S
Site Admin
Indlæg: 1765
Tilmeldt: ons 8. feb 2017 20:33
Geografisk sted: 8653 Them
Diagbox: Ja
Version: 8.xx
Kontakt:

Re: Går dårligt v. koldstart P0304 hvid røg v. udst. + foran

Ulæst indlæg af Carsten S » tors 19. aug 2021 08:16

Det plejer at være ganske nemt at lugte, hvis der er udstødningsgas i ekspansionsbeholderen. Har du haft næsen i den?
2001 Citroën C5 V6 Aut.
2007 Citroën C5 V6 Aut.
Diagbox V8.xx, V9.xx original, VCDS, Ford/Mazda IDS, Actia MultiDiag 2018.

Brugeravatar
GBN
Indlæg: 262
Tilmeldt: tirs 30. jan 2018 12:17
Geografisk sted: Fyn
Diagbox: Ja
Version: DIAGBOX 7.83 + 9.91
Kontakt:

Re: Går dårligt v. koldstart P0304 hvid røg v. udst. + foran

Ulæst indlæg af GBN » fre 20. aug 2021 10:05

I går kørte jeg 24 km og væskeniveauet har ikke ændret sig meget, næste ved maks. mærket. Men kølevæsken er helt brunt og lugter ikke helt godt.
Ingen problemer med at holde motortemperaturen på 82°-84° under kørsel. Der er stadigvæk en sødelig lugt efter kørsel, men utætheden må vel fordampe, så jeg ikke kan se nogen utætheder, kun lugte?
Hvor køber jeg en original toppakning?
Billeder at udskiftning at topppakning er velkommen på: gunnarb53@hotmail.com eller her på siden.
Venlig hilsen
Gunnar Nielsen

Brugeravatar
Carsten S
Site Admin
Indlæg: 1765
Tilmeldt: ons 8. feb 2017 20:33
Geografisk sted: 8653 Them
Diagbox: Ja
Version: 8.xx
Kontakt:

Re: Går dårligt v. koldstart P0304 hvid røg v. udst. + foran

Ulæst indlæg af Carsten S » fre 20. aug 2021 10:23

Det kan meget vel være det fordamper, men man kan næsten altid se spor efter det. Nu orker jeg ikke at læse hele tråden igennem, men har du fået trykprøvet kølesystemet?

En original toppakning køber man overraskende nok hos Citroën.

Lugter den af udstødning i beholderen? Det er meget nemt at lugte, da det er før katalysatoren, så lugten er lidt hen ad en plæneklipper, eller lign.
2001 Citroën C5 V6 Aut.
2007 Citroën C5 V6 Aut.
Diagbox V8.xx, V9.xx original, VCDS, Ford/Mazda IDS, Actia MultiDiag 2018.

SRO
Moderator
Indlæg: 2522
Tilmeldt: søn 19. feb 2017 19:13
Geografisk sted: København
Diagbox: Nej
Kontakt:

Re: Går dårligt v. koldstart P0304 hvid røg v. udst. + foran

Ulæst indlæg af SRO » fre 20. aug 2021 12:05

Lugt har Carsten S. behandlet.

Farve - det kan være rust eller resten af det snask du påfyldte.

Det lyder til, at du meget gerne vil skifte toppakning - er det så ikke bare tage beslutningen og adskille?

(opret gerne en ny tråd, hvis du ønsker hjælp fra andre brugere)

Brugeravatar
Boxer
Indlæg: 111
Tilmeldt: tors 7. sep 2017 11:43
Geografisk sted: Aarhus
Diagbox: Nej
Kontakt:

Re: Går dårligt v. koldstart P0304 hvid røg v. udst. + foran

Ulæst indlæg af Boxer » fre 20. aug 2021 14:36

GBN skrev:
fre 20. aug 2021 10:05
I går kørte jeg 24 km og væskeniveauet har ikke ændret sig meget, næste ved maks. mærket.
Har du prøvet at udlufte kølesystemet grundigt, efterfylde til maks.mærke og dernæst køre nogle ture for at se, om niveauet igen bliver presset op af forbrændingstrykket via en utæthed i topppakningen?
GBN skrev:
fre 20. aug 2021 10:05
Men kølevæsken er helt brunt og lugter ikke helt godt.
Det er naturligvis det der "vidundermiddel", du kom i forleden, der danner den der ildelugtende suppe :)
GBN skrev:
fre 20. aug 2021 10:05
Hvor køber jeg en original toppakning?
En autoriseret Citroënforhandler er stedet :handgestures-thumbupright:
GBN skrev:
fre 20. aug 2021 10:05
Billeder at udskiftning at topppakning er velkommen på: gunnarb53@hotmail.com eller her på siden.
Ok, jeg har en del af forløbet fra anden gang, jeg skiftede toppakning. Det første skift var lige, da jeg købte bilen i 2004, derfra har jeg ingen billeder.

Jeg fik bilen for et par hundrede kr. over skrotprisen, men så medfulgte der også en Haynes OWM og en næsten fuld tank :dance: Og sælger fortalte helt ærligt, at toppakningen skulle skiftes. Det første skift holdt knap fire år fra 2005-2009 og var med en uoriginal toppakning fra Thansen. Derfor vil jeg med de første billeder lige vise, hvorfor jeg så kraftigt anbefaler KUN at benytte en original toppakning.

Jeg var så forudseende at gemme den originale toppakning, som må være den, der har siddet i bilen, fra da den var ny i 1992, altså lidt over 12 år.
På dette billede har jeg lige fået topstykket af, og har lagt den originale pakning fra 1992 til sammenligning. Læg mærke til, hvor slemt den uoriginale er gået i opløsning. Store flager har løsnet sig og flyder rundt i hele systemet. Læg også mærke til, at kølevandshullerne op til topstykket er langt mindre og færre end i den originale:
DSC06356.JPG
Lidt tættere på:
DSC06355.JPG
Se her, hvor mange flager af den opløste toppakning, der ligger nede i området mellen cylinderforingerne og motorblok. Muligvis har de tilstoppet væskepassagen op til topstykket pga. af de mangelfulde huller i toppakningen:
DSC06436.JPG
GBN, inden du kaster dig hovedkuls ud i en adskillelse af topstykket, foreslår jeg, at du "læser grundigt på lektien" ( bilen kører jo endnu! )
Din OWM skulle gerne have en detaljeret uddybning af arbejdets faser, og hvilket værktøj, det kan være nødvendigt at anskaffe sig. Eksempelvis vil en "straght edge" og nogle følerblade være nødvendige til at måle, om topstykket skal planslibes. Jeg mener, at en "straight edge" kaldes en "ret-lineal" på dansk. Correct me, if I'm wrong.
DSC06396.JPG

Ja, opret gerne en ny tråd, når/hvis du går i gang med arbejdet. Men, lad mig lige bringe denne påmindelse: Din Berlingo er jo fra 2003 og har kørt næsten 300.000 km, så ventilstammepakningerne ( "paraplyerne" ) er helt sikkert blevet hårde og sprøde = utætte = olieforbrug! På min AX var der kun 8 ventiler. Din har hele 16 , så udskiftning af paraplyer + slibning af ventiler vil være et større projekt i sig selv. Bare for at advare dig på forhånd. Tænk godt over det, inden du beslutter dig.
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.
Venlig hilsen
Bo

Brugeravatar
GBN
Indlæg: 262
Tilmeldt: tirs 30. jan 2018 12:17
Geografisk sted: Fyn
Diagbox: Ja
Version: DIAGBOX 7.83 + 9.91
Kontakt:

Re: Går dårligt v. koldstart P0304 hvid røg v. udst. + foran

Ulæst indlæg af GBN » fre 20. aug 2021 15:28

Tak for nyttig information. Jeg har spurgt på pris og afhentning af original toppakning hos Citroen, jeg afventer svar på mail.
Paraplyer + slibning dropper jeg her, det har jeg for lidt kendskab til at udfører, men Berlingo´en bruger ikke olie i øjeblikket, har kørt ca. 12000 km siden sidste olieskift. Jeg plejer ellers at skifte olie+ filter ved hver 10000 km.
Venlig hilsen
Gunnar Nielsen

Brugeravatar
Boxer
Indlæg: 111
Tilmeldt: tors 7. sep 2017 11:43
Geografisk sted: Aarhus
Diagbox: Nej
Kontakt:

Re: Går dårligt v. koldstart P0304 hvid røg v. udst. + foran

Ulæst indlæg af Boxer » fre 20. aug 2021 16:00

Har du en kompressionstester og i bekræftende fald, har du målt komp.?
Har du en ret-lineal og følerblade? Dels til at checke topstykket for skævheder/varmekastninger, dels til at checke, om cylinderforingerne holder specifikationen om korrekt fremspring/protrusion i forhold til motorblok. Din Haynes OWM skulle have en liste indeholdende "cylinder liner protrusion".

Hvis ikke du har check på disse og en lang række andre ting, vil jeg fraråde, at du kaster dig ud i at skifte toppakningen og blot lader bilen køre, sålænge den nu kan, og efterfylder jævnligt med kølevæske.
At få et værksted til at skifte toppakningen vil være dyrere end at finde en brugt bil til erstatning. Blot mit bedste råd til dig.
Venlig hilsen
Bo

SRO
Moderator
Indlæg: 2522
Tilmeldt: søn 19. feb 2017 19:13
Geografisk sted: København
Diagbox: Nej
Kontakt:

Re: Går dårligt v. koldstart P0304 hvid røg v. udst. + foran

Ulæst indlæg af SRO » lør 21. aug 2021 01:36

Hvis Gunnar sover bedst om natten, hvis toppakningen bliver skiftet, så er det da bare med at komme derudaf. Det skal da nok blive sjovt.

Jeg vil mene, at retteskinne er det rette ord, men er nok fagspecifikt. Inden for andre fag anvendes f.eks. retholt.

På en TU-motor er foringerne koniske i bunden og der anvendes "gummiringe" som tætning mellem oliesystem og kølesystem. I "gamle dage" var foringerne plane i bunden og motorblokken ligeså. Der anvendte man så metal eller papirpakninger til at chimse op til den rette overhøjde. Det var den gang man heller ikke have hørt om strækbolte og kunderne kom ind for efterspænding af topstykke efter ca. 1000 km.

De fleste PSA motorer kører i dag med fastpressede foringer, lige som de fleste andre bilmærker. Alt er efterhånden ens og anvendes på tværs af mærkerne.

Årsagen til Peugeot/Citroën anvendte løse foringer bundede i, at der opnås en mere ensartet køling af foringen, idet kølevandet fuldstændig omslutter foringen, næsten da. Foringerne er udformet så de støtter hinanden og der kan så naturligvis ikke være kølevand imellem dem.

Der er skrottet ekstremt mange Peugeot/Citroën pga. olie i vandet og vand i olien gennem tiden. Når kunderne blev præsenteret for et tilbud på at få hævet foringer/ompakket motoren, gik mange til salgsafdelingen i stedet og købte en anden bil :-) - eller valgte et andet mærke, der så havde nogle andre svagheder :-)

Motorblokkene var af alu og foringerne metal. Det gav en fordel i form af lavere vægt, hvor de fleste andre mærker kørte med motorblokke af støbejern med ipressede foringer - som nok er det mest udbredte i dag.

Inden for de fleste fag jagter man "vedligeholdsfri", der så udmøntes i "reparationsfri", der i sidste ende betyder "byt til nyt" = reservedelsudskiftning = lavere lønomkostninger pr. udført reparation.
Det er langt fra kun automobilindustrien som har set de umiddelbare fordele ved vedligeholdskonceptet... stop, af med den gamle del og på med en ny, kør!

Brugeravatar
posh
Indlæg: 1917
Tilmeldt: tirs 28. feb 2017 08:03
Geografisk sted: kolding
Kontakt:

Re: Går dårligt v. koldstart P0304 hvid røg v. udst. + foran

Ulæst indlæg af posh » lør 21. aug 2021 10:58

er vi ikke snart der hhvor en tråd slår alle rekorder i både længde og svar på det samme flere gange, nu må administratorerne frem med en flake champagne til trådstarter for den ildhu der vises den ikke sprungne toppakning............... :handgestures-thumbupright: :D
C4 B7 1,6HDI 8V seduction 2012, nu 83000 km radio udskiftet til en god Android fra Kina med DAB+ GPS bakkamera og 10,5" skærm
nu fik den så en over næsen, pga et knækket spændebånd ved trækaksel og en knækket baqgfjeder må den til omsyn, men den kører og ser stadig ud som en ny bil ud og indvendig, ikke så ringe endda :D

de sværeste fejl at rette er dem der ikke er der😿

Brugeravatar
Boxer
Indlæg: 111
Tilmeldt: tors 7. sep 2017 11:43
Geografisk sted: Aarhus
Diagbox: Nej
Kontakt:

Re: Går dårligt v. koldstart P0304 hvid røg v. udst. + foran

Ulæst indlæg af Boxer » lør 21. aug 2021 15:59

posh skrev:
lør 21. aug 2021 10:58
er vi ikke snart der hhvor en tråd slår alle rekorder i både længde og svar på det samme flere gange, nu må administratorerne frem med en flake champagne til trådstarter for den ildhu der vises den ikke sprungne toppakning............... :handgestures-thumbupright: :D
Hehe, ja, jeg er også imponeret over Gunnars ildhu og grundighed. Og han spørger jo venligt og ærligt, så det mindste, vi andre kan gøre, er at svare i samme stil og efter bedste evne.
Desuden er han flink til at forsyne os med gode skarpe billeder af relevante detaljer :handgestures-thumbupright:

Og Gunnar, jeg vil også mene, at din kone kan køre i sin bil i lang tid fremover ( forhåbentligt indtil næste syn ) Bare du lige checker kølevæsken jævnligt og evt. udlufter+efterfylder. Du fandt jo heldigvis den" skjulte" udluftningsskrue ved termostathuset. Ok, det er lidt træls, at luftfilterhuset skal af hver gang. Men går der ikke rutine i manøvren? Det gjorde der hurtigt for mig, da AX'en begyndte at lække. Det var jo derfor, at jeg "opfandt" håndpumpesekvensen beskrevet tidligere. Husk, en AX har hele tre udluftningsskruer!
Og med lidt held har det "vidundermiddel", du kom i kølesystemet den anden dag, tætnet mindre lækager ( f.eks i varmelegemet ).

Held og lykke med det og vend endelig tilbage med dine resultater. Biler er vores passion!
Venlig hilsen
Bo

SRO
Moderator
Indlæg: 2522
Tilmeldt: søn 19. feb 2017 19:13
Geografisk sted: København
Diagbox: Nej
Kontakt:

Re: Går dårligt v. koldstart P0304 hvid røg v. udst. + foran

Ulæst indlæg af SRO » lør 21. aug 2021 17:57

Hvorfor dog stoppe her? :P

Ved rekordforsøg skal man ikke stikke en kæp i hjulet :drool:

Af med toppen :lol:

Brugeravatar
GBN
Indlæg: 262
Tilmeldt: tirs 30. jan 2018 12:17
Geografisk sted: Fyn
Diagbox: Ja
Version: DIAGBOX 7.83 + 9.91
Kontakt:

Re: Går dårligt v. koldstart P0304 hvid røg v. udst. + foran

Ulæst indlæg af GBN » søn 29. aug 2021 21:33

Lige en opfølgning.
Den sidste uge har jeg ikke kunnet starte. Starteren trækker rundt og jeg kan høre benzinpumpen kører ved tænding på.
Jeg er derfor begyndt at skilde motoren ad. De nye tændrør var helt sorte, så nu er der nok ingen vej uden om.
Jeg har nu bestil diverse dele til udskiftning af toppakning tandrem termostat udstødningsmanifold og diverse pakninger.
Toppakning er købt hos citroen 737,50 kr Diverse væsker og værktøj bolte pakninger hos Thansen for 587,8 kr og hos Autocom ny udstødningsmanifold incl. diverse bolte møtrikker og pakninger + tandrem og termostat og knastakseldæksel pakning ialt 1925,44 kr Ialt materialer mv. 3250,74 kr
Jeg har ikke modtaget varerne fra Autocom endnu, men jeg er løbet ind i et problem med at demontere udstødningsmanifolden.
thumbnail_20210829_135029.jpg
Der er ialt 10 bolte/møtrikker/ skiver 4 stk for oven og 6 stk for neden. Jeg har løsnet ialt 7 stk , men der er især en bolt der volder problemer fordi min top 13 bare drejer rundt da møtrikken er defekt. Prøv at se den sidder til venstre nede i udskæringen.
thumbnail_20210829_211434.jpg
Jeg har prøvet at slå på møtrikken med den dorn og jeg har også prøvet med en top 12 uden held. Den er meget svær at komme til.
Nogen forslag til hvordan jeg for løsnet denne bolt. De to sidste bolte regner jeg ikke med bliver noget problem, bortset fra at jeg ikke kan komme til den helt til venstre på billedet med en top pga hydraulikpumpen, det skal jo ikke være alt for nemt!
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.
Venlig hilsen
Gunnar Nielsen

Brugeravatar
Boxer
Indlæg: 111
Tilmeldt: tors 7. sep 2017 11:43
Geografisk sted: Aarhus
Diagbox: Nej
Kontakt:

Re: Går dårligt v. koldstart P0304 hvid røg v. udst. + foran

Ulæst indlæg af Boxer » man 30. aug 2021 10:51

Hvis du løsner de fire møtrikker, som holder udstødningsmanifolden fast til forrør/katalysator, kan du tage manifolden med op, når topstykket er klar til at blive løftet af. Det fandt jeg frem til at være den bedste metode på min AX. Jeg var igennem arbejdet tre gange jo.
Især er det meget nemmere at få topstykket lempet sikkert ned til sidst, når den sårbare nye toppakning ligger klar på motorblokken. Selv den mindste rids på toppakningen kan gøre den utæt. Og vær også meget omhyggelig med afrensning af de ti bolthuller i topstykket... en lille smule støv kan falde ned på pakningen.
Og når udstødningsmanifolden følger med, får du også bedre adgang til at løsne den genstridige møtrik. Kraftig varme plejer at hjælpe.
Her ser du topstykket til min AX klar til at blive monteret på den nye toppakning:
DSC06456.JPG
Og her ser vi aluminiumsblokken fra min AX med de "løse" foringer. Pakningen er lige fjernet og blokken+foringer mangler afrensing med en zieh-klinge:
DSC06438.JPG
Er det ikke en TU5JP4 motor i din Berlingo? I bekræftende fald skulle den have støbejernsblok. Billede af TU5JP4 motorer fra nettet:
image-38.jpg
På en støbejernsblok behøver du ikke bekymre dig om foringernes fremspring/protrusion ift. blokken, for de flugter jo.

Jeg har flere tip til det praktiske. Sig endelig til, hvis du er interesseret :D
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.
Venlig hilsen
Bo

Brugeravatar
posh
Indlæg: 1917
Tilmeldt: tirs 28. feb 2017 08:03
Geografisk sted: kolding
Kontakt:

Re: Går dårligt v. koldstart P0304 hvid røg v. udst. + foran

Ulæst indlæg af posh » man 30. aug 2021 11:38

GBN skrev:
søn 29. aug 2021 21:33
Lige en opfølgning.
Den sidste uge har jeg ikke kunnet starte. Starteren trækker rundt og jeg kan høre benzinpumpen kører ved tænding på.
Jeg er derfor begyndt at skilde motoren ad. De nye tændrør var helt sorte, så nu er der nok ingen vej uden om.
Jeg har nu bestil diverse dele til udskiftning af toppakning tandrem termostat udstødningsmanifold og diverse pakninger.
Toppakning er købt hos citroen 737,50 kr Diverse væsker og værktøj bolte pakninger hos Thansen for 587,8 kr og hos Autocom ny udstødningsmanifold incl. diverse bolte møtrikker og pakninger + tandrem og termostat og knastakseldæksel pakning ialt 1925,44 kr Ialt materialer mv. 3250,74 kr
Jeg har ikke modtaget varerne fra Autocom endnu, men jeg er løbet ind i et problem med at demontere udstødningsmanifolden.
thumbnail_20210829_135029.jpg

Der er ialt 10 bolte/møtrikker/ skiver 4 stk for oven og 6 stk for neden. Jeg har løsnet ialt 7 stk , men der er især en bolt der volder problemer fordi min top 13 bare drejer rundt da møtrikken er defekt. Prøv at se den sidder til venstre nede i udskæringen.
thumbnail_20210829_211434.jpg
Jeg har prøvet at slå på møtrikken med den dorn og jeg har også prøvet med en top 12 uden held. Den er meget svær at komme til.
Nogen forslag til hvordan jeg for løsnet denne bolt. De to sidste bolte regner jeg ikke med bliver noget problem, bortset fra at jeg ikke kan komme til den helt til venstre på billedet med en top pga hydraulikpumpen, det skal jo ikke være alt for nemt!
det ville jo nok være noget nemmere at vente med den manifold til topstykket alligevel ligger på bordet.....................................

Besvar