Side 1 af 2

Batterisymbol lyser + STOP

: søn 9. jan 2022 17:10
af dondodi@hotmail.com
Hej. Så er den gal igen ;)
Min skønne berlingo (CX 89896) 1,6 benz, 2005, har problemer med strømmen. Var på langtur til KBH, da batterilampen begyndte at lyse lidt. Dvs den lyste lidt, slukkedes og så begyndte den at lyse 10 min efter.
Da jeg skulle hjem, døde bilen, og det eneste jeg kunne overskue var at købe et nyt batteri - det løste ikke problemet! Nå, fik bilen kørt ind på en parkeringsplads ved en Thansen og Harald Nyborg. Tænkte at det da måtte være en smal sag at skifte generatoren... Nu ved jeg ikke om det var pga høj feber/Corona, eller hvad, men jeg opgav. Jeg kunne simpelthen ikke finde den. Der sidder en række generator-lignende 'dimser' foran i venstre side af motorrummet. de er alle forbundet med samme rem.
Er det dét de taler om når de taler om 'franske biler' og besværlighederne forbundet med dette franske ophav???
Spørgsmål: Er det ikke et godt bud at generatoren skal skiftes/repareres? og i så fald: Hvordan skifter man en generator på en berlingo?

Godt nytår
Martin

Re: Batterisymbol lyser + STOP

: søn 9. jan 2022 19:05
af mikhan
Den sidder "gemt" lige under servopumpen foran på motoren. Ja den drives af samme rem.

Det er lidt noget lort at skifte den ;)

Re: Batterisymbol lyser + STOP

: man 10. jan 2022 18:24
af dondodi@hotmail.com
:D Man skulle næsten tro du var jyde...
'Lidt noget lort' er da den største underdrivelse ;)
Jeg er halvvejs med afmonteringen, og vil på nuværende kalde det noget afsindigt lort!!!

Er der nogle tricks der kan hjælpe? Jeg har afmonteret servopumpen, men det gav kun lidt bedre udsyn...

Re: Batterisymbol lyser + STOP

: man 10. jan 2022 18:31
af mikhan
Herre gud da.. Den sidder da "bare" med 3 bolte ;) ;)

Re: Batterisymbol lyser + STOP

: man 10. jan 2022 20:10
af dondodi@hotmail.com
;) jamen det er jo 'bare' 3 bolte. Havde det bare været 10, så man havde en undskyldning for at blive i så dårligt humør.

Kan godt se at jeg skal have en workshop manual. Hvad dur? Er Haynes' ok?

God aften

Re: Batterisymbol lyser + STOP

: man 10. jan 2022 21:31
af SRO
Der skal vist lidt kardanled til og et 3/8" topnøglesæt - og ellers er det vel bare som Mikhan skriver, frit oversat - du skruer bare skruerne ud, tager generatoren af, sætter den nye på og spænder skruerne igen :handgestures-thumbupright: :D :auto-driving:

Haynes er ok til mange ting, men lige sådan en opgave plejer ikke at være allerbedst beskrevet, men det kan jo være anderledes lige til din bil.

Er du sikkert på, at du behøver at demontere servopumpen?

Re: Batterisymbol lyser + STOP

: man 10. jan 2022 22:14
af Nissen89
Har du søgt på YouTube om der evt findes en video der. Jeg har fornyligt skiftet på min C5 via en video, skulle stort set ikke skilles meget af.

Re: Batterisymbol lyser + STOP

: man 10. jan 2022 22:27
af mikhan
Jeg har aldrig skiftet på sådan en Berlingo.
Men har en tilsvarende stående pt. Desværre ;) ;)

Den sidder godt nok meget klemt inde.. Og jeg er i tvivl om den ene bolt kan skrues ud, uden at tage katten af ??

Re: Batterisymbol lyser + STOP

: man 10. jan 2022 22:40
af SRO
Jeg har haft fornøjelsen på en 206'er med samme motor - uden a/c!
Det er ved at være noget tid siden, men jeg mener ikke at katten skulle demonteres, men ellers er det jo til at overkomme med mindre møtrikkerne er ædt op eller har sat sig - så kan det jo godt udvikle sig til mere end hvad der er specielt morsom, hvis det foregår i indkørslen og med lidt forefaldende håndværktøj.

Jeg har kigget i org. dok. - der er desværre ingen anvisninger af operationen i det jeg har liggende.

Re: Batterisymbol lyser + STOP

: man 10. jan 2022 22:45
af mikhan
Bare et tip ;) Skift ribremmen samtidigt.. Medmindre at den er MEGET ny.

Re: Batterisymbol lyser + STOP

: tirs 11. jan 2022 11:10
af cit-rotti
Hi there,
Original workshop documents for workshops up to approx. 2007 can be downloaded free of charge - also for the Berlingo
http://public.servicebox-parts.com/dtt/ ... icule.html
Select language - select Berlingo - select year - click download - done.
Whether this funny process is then described ??? - I don't know the Berlingo.
Greetings Wolfgang

Re: Batterisymbol lyser + STOP

: man 17. jan 2022 12:26
af dondodi@hotmail.com
Well, glad for overstået dont med ligeså besværlig montage, måtte jeg se mit batterilys tænde endnu engang. Sidder der et laderelæ på en berlingo?
Eller er der andre gode bud på hvad der kan være galt?

Bonusinfo: 16 mm ring/gaffel nøgle med skralde gør en stor forskel under 'operationen' - der er næsten ingen plads. Og der er 4 Bolte!

Kh Martin

Re: Batterisymbol lyser + STOP

: man 17. jan 2022 14:51
af SRO
Oftest er laderelæet indbygget i generatoren.

Har du husket at sætte ribremmen på og er den opstrammet korrekt? (spørger fordi jeg har set manglende montering af rem og en lysende ladelampe :-))

Lader den når motoren kører? - hvad er spændingen på batteriet, når den går ca. 1500 omdr./min.

Er du helt sikker på, at du har fået den korrekte generator? - på nogle af modellerne, til f.eks. en 307 kan du få forskellige generatorer med samme ladestrøm og umiddelbart samme udformning, men på mindst en af typerne er der et ekstra stik/output på generatoren. Den lader, men viser ladefejl, når du sætter Diagbox på... måske kunne der være noget den?

Er stelforbindelsen til motoren ok? - er begge polsko på batteriet ok?
Adskil og rens med noget groft sandpapir eller et dertil indrettet renseværktøj, f.eks.:
https://shop.foerch.dk/batteripol-renser_49281
https://www.biltema.dk/bil---mc/bilbatt ... 2000016597 (ikke super velegnet til org. polsko fra PSA).

- følg stelkablet fra batteriet og ned til gearkassen, skru den 8 mm bolt/sekskantskrue op som holder kablet, rens polsko samt anlægsfladen på gearkassen og hvis eller bolten/skruen ser fin ud, så giv det hele lidt kobberfedt og spænd kablet fast med bolten igen.

Få en tester på bilen, måske der er lagret en "spændende" fejl, der indikerer at noget andet er galt, hvilket det jo umiddelbart kunne tyde på (jeg ved ikke om BSM-boksen er inde over noget her?)

Re: Batterisymbol lyser + STOP

: man 17. jan 2022 18:38
af dondodi@hotmail.com
Tak for input. Der er lidt at gå i gang med. Jeg starter med at få tjekket den gamle generator - hvis den er ok, så går jeg i gang fra en ende af.
Håber ikke BSM er med ind over her - den skiftede jeg i foråret... - begynder at få nogle indikationer om at jeg ikke er helt heldig med den her bil ;)

Re: Batterisymbol lyser + STOP

: man 17. jan 2022 21:25
af SRO
Det kommer jo ofte i stimer, når en ældre bil begynder at svigte.... og kan give lidt hovedbrud... og være pisseirriterende, især når det er koldt ;-)

Når problemet er identificeret og udgiften gjort op, så har man dog ofte brugt langt mindre end blot en måneds afdrag eller leasingafgift :-)

Re: Batterisymbol lyser + STOP

: ons 19. jan 2022 22:23
af dondodi@hotmail.com
Update fra Generatorland:
Gammel generator død, generator fra ophugger testet på bænk, og virker tilsyneladende (bare ikke når den er monteret).
Endte med at købe en ny/ombytter så jeg er sikker på at fejlen ikke ligger i generatoren. Fik den monteret og måtte endnu engang konstatere at batteriet ikke lader. Så nu ved jeg at mit batteri og generator dur, så mangler der lidt derimellem som ikke kører optimalt.
NB: Ved montering af den nye, faldt der en konusring ud. Det viser sig at mine problemer med at få generatoren af og på, ideelt set ikke er problemer, men en smart montage anordning, så man blot skal løsne de to bolte der vender ind mod katalysatoren, og så burde man (i en bedre verden :-)) kunne trække den ud.
Hvis I skulle få en genial ide til hvad der kunne være galt, er jeg yderst lydhør.
Hav en god aften

Re: Batterisymbol lyser + STOP

: ons 19. jan 2022 22:32
af SRO
Har du målt ledningerne igennem for ledningsbrud - fra generatoren? - er der forbindelse til batteriet?

Er der spænding på de tynde ledninger til generatoren?

Re: Batterisymbol lyser + STOP

: ons 19. jan 2022 23:00
af dondodi@hotmail.com
Jeg ska i gang med at måle i morgen
Der går kun én tynd ledning til generatoren.
I øvrigt: hvor få man fat i sådan et stik? Altså hun stikket
IMG_20220112_154446831_HDR

Re: Batterisymbol lyser + STOP

: tors 20. jan 2022 20:16
af SRO
Kan ikke se stikket, men generelt er den slags kun at hente hos den autoriserede forhandler.

Den nye brugte generator kan jo være defekt - bare som input.

Re: Batterisymbol lyser + STOP

: fre 21. jan 2022 17:16
af dondodi@hotmail.com
Generator der sad på bilen var død.
den 'nye' brugte generator blev monteret, men samme problem. Bortset fra at den duede da den blev testet på bænken (modsat den oprindelige)
Jeg valgte at få en helt ny generator, for at kunne udelukke generator som fejlkilde.
Der går 2 ledninger til generatoren. En tyk (tænker den går til plus på batt.) og en tynd rød.
Hvor går den tynde røde hen? Hvor kan man få fat i et ledningsdiagram?
Ja undskyld hvis jeg trænger mig på med spørgsmål ;) men jeg har simpelthen ikke forstand på biler...

Jeg har prøvet at vedhæfte et billede af stikket.

God aften og weekend