Citroën C3 1,4 HDI årg. 2005 (gearkasse driller)

Besvar
Mirza
Indlæg: 1
Tilmeldt: lør 16. dec 2023 20:22
Kontakt:

Citroën C3 1,4 HDI årg. 2005 (gearkasse driller)

Ulæst indlæg af Mirza » lør 16. dec 2023 20:24

Jeg har en Citroën C3 fra 2015 en 1,4 hdi som er begyndt at lave et ordentlig klonk/rivelyd når man sætter den i 3. Gear og det er kun når man sætter den i 3 gear i lidt højere fart. Gøre man det langsomt i lave omdrejninger er der ingen lyd. Det er uanset om den ryger direkte i 3. Eller man gear ned til 3 i fart så kommer lyden. Koblingen fejler som sådan intet.

Nogen bud på om det er gearkassen som er kaput ?

SRO
Moderator
Indlæg: 1923
Tilmeldt: søn 19. feb 2017 19:13
Geografisk sted: København
Diagbox: Ja
Kontakt:

Re: Citroën C3 1,4 HDI årg. 2005 (gearkasse driller)

Ulæst indlæg af SRO » lør 16. dec 2023 22:27

Nu er lyde jo svære at opfange, når man ikke selv hører dem, men ud fra det du oplyser, kan der være tale om en slidt syncromeshring.

Syncromeshringen har til opgave at nedbremse/tilpasse omdrejningerne mellem to objekter der bevæger sig, så du kan skifte gear, dvs. koble andre gearhjul sammen.
Når syncromeshringen er slidt vil gearkassen "børste tænder", hvis man udfører et hurtigt gearskifte, formentlig som det du fortæller om.

Hvis det er den rette diagnose, skal gearkassen adskilles og man skal "grave sig ind" til syncromeshringen og udskifte den.
Det er en lidt større operation og koster formentlig nok kr. 10.000+ på et værksted.

Afhængig af hvor langt bilen har kørt og kørselsmønster, vil jeg anbefale dig også at få udskiftet koblingen, når gearkassen alligevel skal af.

Se evt. denne video, hvor syncromeshringen er den messingfarvede "dims": https://www.youtube.com/shorts/a7xLFvzv-UI
Denne video forklarer lidt mere om det - og du kan se gearskiftet: https://www.youtube.com/watch?v=nM4CuWlnJY0
- og denne ligeså: https://www.youtube.com/watch?v=e-Lk3FXHubw

Du kan principielt køre uden syncromeshringe OG kobling for den sags skyld - hvis du evner at ramme det rigtige omdrejningstal. Det kræver lidt øvelse, men du kan godt imponere folk lidt, hvis du kan køre bilen uden at bruge koblingen ;-) - og rart at kunne, hvis du vil køre en bil hjem, hvor koblingspedalen hænger nede på bunden af bilen og skidtet er defekt.

john_madsen
Indlæg: 511
Tilmeldt: tors 16. mar 2017 09:19
Geografisk sted: Struer
Diagbox: Ja
Kontakt:

Re: Citroën C3 1,4 HDI årg. 2005 (gearkasse driller)

Ulæst indlæg af john_madsen » søn 17. dec 2023 22:23

Hvis gearkassen er død, så har jeg en billigt til salg.
Struer - kan montere/afbalancere dæk og presse hydraulikslanger
Har Diagbox 7.02
407SW 1.6HDI 2005
Renault Scenic III 7sæder 1.5dci 2011

Besvar