Side 1 af 1
Udskiftning af styrekugle & stabilisatorstang
: ons 23. maj 2018 19:01
af Kallesen
Hej alle Eksperter.
Jeg skal have min styrekugle skiftet da der er rigtig meget slør, jeg skal selv stå for at skaffe bildelene hjem, så vil min ven skifte det for mig.
Men jeg er kommet lidt i tvivl, skal jeg blot skaffe sådan en her hjem:
https://www.bildeleshop.dk/ridex/8226172 eller skal der mere hjem for at få styrekuglen udskiftet? - Den skal selvfølgelig også spores bagefter, det er jeg godt klar over.
Hvad angår stabilisatorstang, er det så "bare" sådan en her jeg skal skaffe mig:
https://www.bildeleshop.dk/ridex/8000006
Jeg ved godt hvordan tingene ser ud, men jeg er meget i tvivl om der skal bestilles andre dele hjem før man kan få det moteret?
Venlig Hilsen
Kenneth
Re: Udskiftning af styrekugle & stabilisatorstang
: ons 23. maj 2018 23:11
af posh
nej der skal ikke nere til for den operation, men skift nu begge sider når du er igang, der er sjældent længe mellem de skal skiftes i den anden side.
og lige et lille tip. hvis du har en passer og en rulle malertape så gør du følgende.
du sætter tape rundt om styrestangen et stykke fra kontramøtrikken, så åbner du passeren så den kan nå fra præcis midten af bagsiden af den gamle styrekugle og hen på tapen hvor du slår en streg.
nu skruer du/i den gamle styrekugle af og den nye på, og den nye skruer i præcis så langt ind at passeren passer 100% fra midten af den nye styrekugle og til mærket og spænder kontramøtrikken, passer det sparer du lige udgiften til sporing men du skal selvfølgelig bruge er passer der kan låses, eller spidserne på en skydelære.
kødbenene er der ingen ben i, det er bare af og på, det kan ofte betale sig at tage den øverste møtrik først, og så vride benet af den nederste så man kan komme til at holde fast i kuglen med en tang, den har det med at ville løber rundt, gør du dette er du køreklar på en times tid, eller lidt mere hvis i er helt uøvede, og husk øvelsen er den samme i begge sider, og der skal tages nyt mål og ny tape når i flytter fra venstre til højre
Re: Udskiftning af styrekugle & stabilisatorstang
: tors 24. maj 2018 20:45
af Kallesen
Hej Posh.
Ufattelig grundig gennemgang, det må jeg give dig! - Ja, jeg overvejede også at skifte begge sider på samme tid, men den anden side er der meget lidt, eller slet ingen slør i, sådan som jeg kan mærke det.
Men jeg er nok meget uprøvet, jeg ved hvordan man skifter bremser, klodser og diverse andre ting, men lige det her er jeg meget usikker på.
Jeg er fra Als, tæt på grænsen, ved ikke om det evt. kan betale sig at få lavet i Tyskland? For jeg har fået et tilbud på 3800 kr for at skifte de dele ved en Mekaniker her på Øen
Hilsen
Kenneth
Re: Udskiftning af styrekugle & stabilisatorstang
: tors 24. maj 2018 21:11
af posh
nu er det jo hvis du følger beskrivelsen ikke spor svært, bare gå roligt og systematisk til det, så sparer du sådan en godt og vel 3800 kr minus delene, og det kan da vist give en pæn dagløn, det er så simpelt at det faktisk er sværere at skifte bremseklodser