Side 1 af 1
Seleadvarsel C5 X7
: ons 28. jan 2026 11:23
af Lars4733
Hej med Jer
Nu hvor den gamle C5'er er nysynet dukker der selvfølgelig nye ting op
Den er begyndt, med ujævne intervaller, at brokke sig over at folk ikke har sele på - også selv om der ikke sidder nogen på sæderne
De fleste gange kan det afhjælpes ved at sætte selelåsene i de respektive steder, en sjælden gang har dette også drillet..
Jeg er med på at der velsagtens er en yderst følsom sensor i hvert sæde og tilsvarende i hver selelås..
Er dette et lovkrav og kan det evt slås fra? Vi kører altid med seler på her, så det er ikke for at snyde for at have sele på, det er for at slippe for alarmen for samme hvis sensoren fejler.. - for det opleves både på forreste passagersæde og på de forskellige bagsædepladser..
Jeg tænker det bliver lidt pebret hvis alle 5 sæder skal ud og have skiftet sensorere hele vejen rundt..
Re: Seleadvarsel C5 X7
: ons 28. jan 2026 11:46
af SRO
Hvis det hele fejler indikerer det nærmere et ledningsbrud eller fejl i modulet, der registrerer input fra sensorerne og selelåse, især hvis det er periodisk.
Mon kulden kan have indflydelse?
Det lyder usandsynligt, at 5 x sensorer i sæder + selelåse skulle fejle samtidig.
Generelt må man ikke frakoble sikkerhedsudstyr, der er en del af typegodkendelsen
Re: Seleadvarsel C5 X7
: ons 28. jan 2026 11:48
af Lars4733
Det er aldrig for førersædet, men der er selen jo selvfølgelig også sat i..
Tror vi som forsøg vil sætte alle 5 seler i selelåsene og så må man lukke dem op og sætte på igen når de skal bruges med passagerer - og så se om alarmen så udebliver.
Jeg tænker det kan hænge sammen med den 1.5 måned i kulden bilen stod på jorden og ikke kunne køre..
Re: Seleadvarsel C5 X7
: ons 28. jan 2026 16:27
af John59
Ak og ve, gamle biler giver en mange "glæder". Tænker også at et ledningsbrud eller dårlig forbindelse kunne være fejlen. Prøv evt at "drukne" selelåsene ved at sprøjte kontaktrens i dem i flere omgange.
Re: Seleadvarsel C5 X7
: tors 29. jan 2026 10:24
af Lars4733
Jeg tænker ikke det er selelåsene der er hovedårsagen, en sjælden gang hvis det er midterpladsen bag kan den drille, men de øvrige sæder er det kun når selespændet ikke er i låsen - og altså selv om der er helt tomt på sæderne..
Re: Seleadvarsel C5 X7
: tors 29. jan 2026 12:47
af mikhan
Prøv at tage sikring F32 (3 amp) ud af sikringsboksen i kabinen.
( IKKE I BSI´en) Den sikringsbox skulle sidde til venstre under instrumentbordet.
Den sikring er alene til selealarm. Så måske ??
F32.png
Re: Seleadvarsel C5 X7
: tors 29. jan 2026 13:36
af Lars4733
Vi må se - det er jo fristende at tage sikringen ud, men omvendt så deaktiverer man et sikkerhedssystem..
Så måske det er bedre bare at sætte selelåsene i hele tiden - så må man tage den ud og tage selen på når man skal sidde der.. førersædet er jo ikke et problem, da vi altid bruger sele helt naturligt hos os og langt det meste af tiden er der kun en i bilen..
Re: Seleadvarsel C5 X7
: tors 29. jan 2026 14:24
af John59
Som du skriver kl 10:24, så er det mest når selerne ikke sidder i låsen at problemet er? hvis det er korrekt, så må det netop være kontakten i selelåsen som driller. Kontaktrens eller udskiftning må være metoden til at få dem til at virke igen.
Re: Seleadvarsel C5 X7
: tors 29. jan 2026 15:18
af Lars4733
John59 skrev: ↑tors 29. jan 2026 14:24
Som du skriver kl 10:24, så er det mest når selerne ikke sidder i låsen at problemet er? hvis det er korrekt, så må det netop være kontakten i selelåsen som driller. Kontaktrens eller udskiftning må være metoden til at få dem til at virke igen.
Så du mener at hvis selealarmen lyder når selerne IKKE sidder i låsene, så må det være låsene der fejler?
Så må del vel netop være sensorerne i sæderne der fejler?
Der sidder jo ikke nogen/står noget på sæderne, men alarmen finder på at komme ud af det blå under kørsel..
Re: Seleadvarsel C5 X7
: tors 29. jan 2026 16:59
af mikhan
Der er en enkelt kontakt i hvert sæde. Midtersædet bag, ser ud som om, at den er en "dobbelt" kontakt ?? Iflg et diagram.
Alle ender op i BSI´en. Det gør selekontakterne også.
Men hvor i sædet, melder historien intet om.
Så det kan kun være kontakterne i sædet/sæderne som driller. Ikke selekontakten. Alt andet er ulogisk.
Jeg har på en tidligere Peugeot, kunne slå alarm LYDEN fra ved, at telekode BSI´en med Diagbox. Advarselslampen fungerede dog stadig.
Re: Seleadvarsel C5 X7
: tors 29. jan 2026 17:38
af Lars4733
Jeg tænker i første omgang sætter vi selerne i låsene på de ubrugte pladser, det burde løse det meste for nu.
Når det så bliver varmere i vejret kan man begynde og lede efter en løsning