Side 1 af 1
Elbagrude mangler strøm
: lør 29. nov 2025 15:01
af TommyRas
Model: Сitroën C5 III Tourer 2.0 HDi 163 HK Diesel 2012
Jeg har undersøgt ledningerne til elbagruden og de er ikke brudte, men der kommer ikke strøm til bagrudevarmeren.
Findes der et relæ som skal koble strømmen til når knappen aktiveres og i så fald hvor sidder det?
Knappen til elbagruden virker og lyser når den aktiveres.
Re: Elbagrude mangler strøm
: lør 29. nov 2025 15:11
af John59
Har du tjekket og der er ordentlig stelforbindelse til elbagruden?
Re: Elbagrude mangler strøm
: lør 29. nov 2025 15:18
af TommyRas
Ja, og jeg har målt på plus ledningen at der ingen spænding er.
Re: Elbagrude mangler strøm
: lør 29. nov 2025 16:39
af Lars4733
Virker varmen i spejlene - det er vist samme knap?
Mere for at finde ud af om det er hele knappens funktion der fejler eller om det må være ude ved bagruden
Re: Elbagrude mangler strøm
: lør 29. nov 2025 21:26
af mikhan
Har du tjekket sikring F17 (40 amp) til el-bagrude og spejlvarme.. Den sidder i BSI´en inde i kabinen. Se billede.
Og ja der er et fast indbygget relæ i BSI´en mellem sikring F17 og el bagruden.. (Ikke skiftbart relæ)
F17.png
Re: Elbagrude mangler strøm
: ons 3. dec 2025 11:25
af TommyRas
Tak for svar. Jeg troede der var et udskifteligt relæ.
Sikring F17 er OK, og der er spænding i forbindelse med sikringen.
Jeg må så lede efter et brud på ledningen til bagruden.
Re: Elbagrude mangler strøm
: ons 3. dec 2025 11:41
af mikhan
Hvis der ikke er brud på ledningen i bælgen mellem klap og karossen ( hvad der ofte sker). Så er der en samling af ledninger ved venstre bagskærm bag beklædningen.
Ledningen til elruden (HVIS den er mærket ??) har nummer 811K på begge sider af stikket. Kender desværre ikke dens farve.
Stelledningen (sikkert gul/grøn) er samme sted. Har nummer M811K og senere MC60K ved venstre baglygte.
Re: Elbagrude mangler strøm
: ons 3. dec 2025 15:29
af TommyRas
Tak for den gode info. Jeg vil undersøge samlingen ved bagskærmen.
Re: Elbagrude mangler strøm
: tors 4. dec 2025 17:48
af TommyRas
Det viste sig at bruddet var i bælgen, hvad jeg ikke troede da det er en ret tyk ledning.
Re: Elbagrude mangler strøm
: tors 4. dec 2025 18:25
af mikhan
Problemet er velkendt. Selve tråden inde i isoleringen er for stiv til mange buk.
Ofte samme problem i alle dørenes gummibælg.
Jeg har selv været dér. Tidligere ejere havde forsøgt, at samle direkte i bælgen. Det anbefales ikke.
Jeg valgte at udskifte alle ledninger på begge sider af bælgen. Købte nye meget bløde ledninger beregnet til en parabol, som skulle kunne dreje automatisk.
Men et ægte lortejob

Se billeder
20170404_122603.jpg
20170406_123354.jpg
Re: Elbagrude mangler strøm
: fre 5. dec 2025 10:52
af TommyRas
Jeg valgte den forholdsvis lette løsning ved at sprætte bælgen op og samle/lodde ved at indsætte nogle cm blød ledning.
Det er ikke kønt med isolerbånd omkring en opsprættet bælg, men hvis det skal gøres som du foreslår skal tagets inderbeklædning vel afmonteres, hvilket jeg ikke lige kan se mig ud af.
Re: Elbagrude mangler strøm
: fre 5. dec 2025 10:58
af mikhan
Hos mig var det eneste fornuftige løsning. Jeg havde i modsætning til hos dig brud på næsten samtlige ledninger.
Din løsning skal nok holde bilens tid ud.
Fik du så varme på bagruden igen ??
Re: Elbagrude mangler strøm
: fre 5. dec 2025 11:03
af TommyRas
Ja, nu skulle alt være i orden.
Tak for gode råd.