Side 1 af 1

C5 købstanker

: tirs 3. dec 2024 20:19
af Lars4733
Jeg går og leger med tanken om at vende tilbage til C5’erens vidunderlige verden..

Så jeg har lidt kig på en 2.0 benzin Berline med automatgear fra 2006 - altså en faceliftet version

Er der noget specielt man skal være opmærksom på ved sådan en model?
Er 2.0 benzineren stabil? Og hvad kan man sige om automatgearet? Det er vel den konventionelle slags, altså med converter og ikke en manuel gearkasse med skifterobot?

Jeg har kun haft C5’ere af den første generation? Hvor meget er ændret ud over det kosmetiske?
Er det samme undervogn? Og har man stadig blinkende forlygter?

Input, råd og vejledning modtages gerne

Re: C5 købstanker

: tirs 3. dec 2024 23:26
af John59
En 18 år gammel bil må man forvente at få en del udgifter med pga slitage af forskellige sliddele. Køb hellere noget som er under 10 år gammelt.

Re: C5 købstanker

: ons 4. dec 2024 06:04
af Lars4733
Tænk John, jeg havde slet ikke skænket det en tanke at det ville være bedre at købe en ny bil end en gammel :think: :lol:

Men nu er prisforskellen bare ret stor - og jeg synes faktisk ofte det er muligt at finde ganske gode brugt (også ældre) biler - dog har jeg de sidste 2 biler jeg har købt haft væsentlig flere udfordringer end med de foregående mange brugte biler..

Her synes jeg så balancegangen kan være at finde en bil der ikke ser totalt forældet ud, som stadig er rimelig sikker at køre i, hvor man kan få dele og hvor det ikke er en bilmodel der er kendt for at ruste hurtigere end man kan tanke..

Og hvis bare de tidligere ejere af bilen har passet godt på den, så er jeg sikker på man stadig kan gøre gode køb og faktisk spare penge i forhold til afskrivning på noget langt nyere..

Re: C5 købstanker

: ons 4. dec 2024 10:11
af John59
Jeg skrev ikke at du skulle købe en ny bil, men en der var af lidt nyere dato, max 10 år gammel. I dette område er der masser af biler til salg, uden at du skal betale en formue for den. Jeg er da glad for at kunne hjælpe dig videre når du nu ikke selv havde skænket dig den tanke. Hvis du fastholder tanken om den 18 år gamle C5`er, så kunne du jo prøve at få den indover et værksted inden du køber den. Så kunne de tjekke den for fejl, som du måske ikke selv lige opdager. De penge kan være givet godt ud. Man bliver jo tit forblændet af bilens ydre samt udstyr/motorkraft etc, så man måske er lidt for hurtig på aftrækkeren med købet. ;-)

Re: C5 købstanker

: ons 4. dec 2024 15:26
af jorni
Lars4733 skrev:
tirs 3. dec 2024 20:19
Jeg går og leger med tanken om at vende tilbage til C5’erens vidunderlige verden..

Så jeg har lidt kig på en 2.0 benzin Berline med automatgear fra 2006 - altså en faceliftet version

Er der noget specielt man skal være opmærksom på ved sådan en model?
Er 2.0 benzineren stabil? Og hvad kan man sige om automatgearet? Det er vel den konventionelle slags, altså med converter og ikke en manuel gearkasse med skifterobot?

Jeg har kun haft C5’ere af den første generation? Hvor meget er ændret ud over det kosmetiske?
Er det samme undervogn? Og har man stadig blinkende forlygter?

Input, råd og vejledning modtages gerne
Jeg har haft sådan en... dog som Break/Weekend
Den burde have færre børnesygdomme end første version... især EL skulle være bedre og det var en del af forklaringen på at jeg turde købe den samt prisen... den havde vel tabt +300.000 på 3½ år

Førersædet er ofte meget træt og defekt sædevarme
Knækkede varmespjæld... instrumentbordet skal vist fjernes for at skifte dem
Den findes vist kun som 4 gears automat... også de få der findes i den nye model fra 2008
Så hestetrailer / campingvogn mister lidt af fornøjelsen når den ryger i 3 gear op af bakkerne eller der er en del modvind
Citroën har den hjernedøde ide at der ikke skal skiftes gearolie, men kun hældes en halv liter på og det overskydende tappes af efter en procedure jeg ikke længere husker.
ZF der har lavet gearkassen skriver vist olieskift ved 60 eller 80.000 km eller oftere efter forholdene.
Der bruges normalt tre liter til et "olieskift", da al olie ikke kan aftappes.
Da jeg skrottede min for tre år siden var der allerede problemer med at få reservedele

Min nuværende C5 er væsentligt mere komfortabel, mindre vindstøj og mindre sidevindsfølsom (baghjulsophænget er anderledes)

Umiddelbart ser det ud til at du gerne vil have en med hy-affjerding igen, men de findes vist ikke i versionen med 1.6 diesel som vel er lovet over 20 Km/l

Her er links til nogle af mine problemer
https://citroenforum.dk/phpbb/viewtopic.php?t=2641

Recirkulationsspjæld/Varmespjæld
https://citroenforum.dk/phpbb/viewtopic.php?t=3991

Her er en der har løst problemet med de blinkende lygter (bemærk ikke lovligt)
https://citroenforum.dk/phpbb/viewtopic.php?t=4108

Re: C5 købstanker

: søn 8. dec 2024 16:54
af olavballe
Min C5 II 1,6HDI har HY affjedring. Som aldrig har givet problemer (570.000 km). Jeg har haft den fra 25.000 km.
Problemer:
Varme og luftfordeler spjælde. Jeg skiftede ved at save hul i varmeapparatet, skifte spjæld og lime den udskårede del i igen. (besværligt)
Repareret bagsvingarme (nye lejer).
Nye kabler + føringsrør for håndbremse (2 gange) (besværligt).
Nyt returrør for servostyring (2 gange) - korroderet ved for"bro".
Nye cylindre for bagklap (weekend). Besværligt og dyrt.
- Ny kobling (500.000 km - værksted - orkede ikke selv)
Nye bremsecalibre for (håndbremse hang) (530.000 km)
4 x hjullejer
Nogle styre og bære kugler
- Gløderør + gløderørsrelæ et par gange
- Dieseldyser ved 300.000,- (dyrt - værksted)
- Diesel Højtryksføler Common Rail (skiftet 4 gange! Besværligt - eller dyrt på værksted! Ved fejl: Motorstop uden varsel)
V forsæde er fladt. Længe siden jeg har haft sædevarme.
Forlygterne blinker. Og jeg har skifte mange H7 pærer - VIRKELIG bøvlet! Senest har jeg monteret Philips Ultinon 6000 LED pærer. En seriøs upgrade - men de er desværre endnu ikke lovlige. Philips/Osram har en positiv-liste - men C5 er endnu ikke på listen. Håber det sker inden næste syn.