Side 1 af 1

Rep af hængerøv

: ons 24. apr 2024 17:54
af Holt
Knægten har købt en C5 X7 med problemer i bagenden, jeg har i et andet indlæg forklaret hvordan den ikke ville hæve røven indtil den pludselig gav et hop på 5-10 cm. Under kørsel kunne den også finde på at give nogle gevaldige hop, hvilket ikke var særlig betrykkende med 130 på motorvejen.
Vi fandt ud af at bagenden kunne komme op hvis man slog lidt på siden af den bagerste ventil med en hammer, derfor besluttede vi at ventilen skulle skilles ad.
Med en stor rørtang og et forlængerrør fik vi ventilspolen til at give sig og kunne derefter relativt nemt skrue den helt af, vi havde naturligvis gjort systemet trykløs med testeren, og det var forbavsende lidt olie der kom ud, til gengæld fandt vi noget rust.
20240407_141509.jpg
Man skal lige være opmærksom på at der er en lille glider i hullet i midten, og den vil gerne ud, så vær klar til at fange den. Jeg prøvede at trække centret ud med en tang, men det kunne ikke lade sig gøre, det efterlod kun nogle grimme mærker. Jeg tog den grønne O-ring af enden og trak derefter den ud med to skruetrækkere.
Jeg er ikke klar over om centeret skal bevæge sig, men det kom i hvert fald ikke let til at ske med det rust der sad ved anden O-ring.
20240407_141643.jpg
20240407_142757.jpg
20240407_142808.jpg
Jeg tog centerstykket ned i min drejebænk, bemærk alufolien mellem kløerne og emnet, så pudsede jeg rusten af med meget fint vandslibepapir.
20240407_143603.jpg
20240407_144332.jpg
Så kom spolen også op i drejebænken og blev pudset af i enden.
20240407_144601.jpg
Vi ville pudse hullet op med 2500 vandslibepapir, og derfor drejede jeg en stang ned til 15,5 mm
20240407_145555.jpg
20240407_145631.jpg
Hullet blev pudset op indtil al rust var væk.
20240407_145942.jpg
Herefter blev det hele samlet igen, og efter lang tids massage med hæve/sænke øvelser kørte det nogenlunde igen.
Under adskillelsen havde vi bemærket at olien var grøn, men fandt ud af at den skulle være rød, derfor gik vi et par uger i gang med at skifte al olien, i den forbindelse skruede jeg spolen af igen og pudsede huller og glidere med grøn scotch brite, og der blev fyldt 5 liter Total LDS olie fra Rundtombilen.dk til 99,- literen.
Nu kører bilen super igen, om det var olien eller den ekstra pudsning er jeg ikke klar over, men det så ud til den grønne olie skummede, vi har planlagt at skifte olien igen om en måneds tid for at få resten ud, der kan nu ikke være meget tilbage da vi tappede ca 4,3 liter af.


Holt

Re: Rep af hængerøv

: tors 25. apr 2024 09:37
af SRO
Der er ikke et øje tørt - fedt, at se sådan noget her på Citroenforum.
Tak for det bidrag! :handgestures-thumbupright:

Ja, grøn væske er ikke godt. Der skal LDS på bilen, ikke LHM. Det var godt, at du observerede det i farten. Hmmmm, mon det kunne være kølervæske :lol:

Det kan uden tvivl have negativ indflydelse på pakningsmaterialet, herunder O-ringe osv. - men det er jo perfekt at I har fået det op at køre og at bilen igen affjedrer som den skal. Der er altså ikke noget som en Citroën med en velfungerende hydraulisk undervogn. Ærgerligt at det er lagt i graven.

Kan ventilen stadig købes hos Citroën eller er man henvist til ophuggere?

Re: Rep af hængerøv

: tors 25. apr 2024 17:10
af Holt
Man kan godt finde en ny forskellige steder på nettet, men prisen ligger på ca det halve af hvad bilen kostede, så det kommer ikke til at ske. Så er huggerens pris på 3150,- for en pæn brugt inklusiv beslag og kugler lidt mere spiselig.

Re: Rep af hængerøv

: fre 3. maj 2024 23:55
af Michael.N.
Jeg har netop lavet det samme med min. Jeg brugte de gamle o-ringe men vil skifte dem til nye.
Købte du nye? Og evt hvor?
Men rigtig godt opslag.

Re: Rep af hængerøv

: lør 4. maj 2024 19:25
af Holt
Jeg beholdt også de gamle O-ringe, jeg søgte internettet tyndt efter hvilken type der kan anvendes sammen med LDS olien uden at finde et svar. Jeg vil tro Viton ringe kunne bruges, og jeg fandt også et sted der havde dimensionerne, men så opdagede jeg mindste salg var 100 stk. pr størrelse

Re: Rep af hængerøv

: man 6. maj 2024 07:48
af SRO
Jeg tror du har ret i, at Viton er vejen frem, Holt.

Har du prøvet Autofrance eller Skovgaard & Schmidt? - de kunne måske have den slags i sortimentet og måske bedre mulighed for at afsætte 100 stk. :-)

Re: Rep af hængerøv

: man 6. maj 2024 10:35
af cit-rotti
Holt skrev:
lør 4. maj 2024 19:25
Jeg beholdt også de gamle O-ringe, jeg søgte internettet tyndt efter hvilken type der kan anvendes sammen med LDS olien uden at finde et svar. Jeg vil tro Viton ringe kunne bruges, og jeg fandt også et sted der havde dimensionerne, men så opdagede jeg mindste salg var 100 stk. pr størrelse
Are these dimensions a secret - I could use these dimensions - and would like to have the relevant information
Greetings Wolfgang

Re: Rep af hængerøv

: man 6. maj 2024 20:43
af Holt
Dimensionerne er 2x12 2 stk. 2x10,5 1 stk. 1x7 1 stk.

Re: Rep af hængerøv

: tirs 7. maj 2024 06:37
af SRO