Side 1 af 1

C5 X7 Bagende hopper pludselig op

: man 25. mar 2024 20:51
af Holt
Det er efterhånden længe siden jeg har været herinde, men nu har sønnike købt en færge (C5 X7 Stc,) med fejl på hydraulikken, pumpen kører fint og kan regulere forenden uden problemer, men pumpen har svært ved at hæve bagenden, man kan høre den bygger tryk op, og pludselig hopper bagenden 5-10 cm op Fejludlæsning viser fejl på bagerste højdeføler, men jeg har svært ved at se hvorfor det skulle give føromtalte hop.
De to U1118 og U2118 er alle periodiske fejl jeg ikke har prøvet at slette endnu, bilen er ikke på plader endnu, så vi har svært ved at prøvekøre.
Jeg har fundet en del indlæg på udenlandske fora med nøjagtig samme fejlkoder, men ingen omtale af et hop i affjedringen, fælles for dem var dog at fejlen U2005 åbenbart altid optræder på sådan et køretøj


Holt

download/file.php?mode=view&id=3450

Re: C5 X7 Bagende hopper pludselig op

: tirs 26. mar 2024 07:51
af SRO
Trykopbygning med et efterfølgende hop, kunne indikere, at der er noget som hænger/noget der er friktion i - når trykket er højt nok giver den slip.

En højdeføler kunne måske også være en mulighed, men jeg er ikke klar over hvordan systemet virker i forhold til at åbne til bagendens affjedringscylindre. Der kunne måske også være en mulighed at kigge den vej. Her er der måske andre der kan byde ind med viden.

Måske kunne årsagen være en affjedringscylinder eller måske svingarmslejerne? - hvordan opfører den sig når I kører over noget. Måske en begyndende knirken, når den hæver/sænker (når I kan få den til det :-) )

Re: C5 X7 Bagende hopper pludselig op

: tirs 26. mar 2024 16:19
af Holt
Når bilen står stille kan man frit bevæge bagenden op og ned ved f.eks. at stille sig på anhængertrækket, den smule vi nåede at køre på prøveplader gav heller ingen indikation om fejl på bagbro.
Min tanke var en ventil der hænger lidt i glideren, men Citroën hydraulisk undervogn er en helt ny verden for mig.


Holt

Re: C5 X7 Bagende hopper pludselig op

: tirs 26. mar 2024 20:19
af jorni
Holt skrev:
man 25. mar 2024 20:51
Jeg har fundet en del indlæg på udenlandske fora med nøjagtig samme fejlkoder, men ingen omtale af et hop i affjedringen, fælles for dem var dog at fejlen U2005 åbenbart altid optræder på sådan et køretøj
I højre side af bagagerummet er der vel en kontakt hvor i kan hæve og sænke bagenden.
Hopper den også hvis i bruger den til at hæve og sænke.
Så vidt jeg husker virker den kun når motoren er stoppet.

Min havde problemer med forenden. Den blev nede når jeg bremsede og blev oppe efter god acceleration.
Det hjalp af smøre leddene til højderegulatorerne.

Re: C5 X7 Bagende hopper pludselig op

: tirs 26. mar 2024 21:31
af Lars4733
Bare husk ALDRIG kravl ind under en hydraulikbil - altid bruge lift, grav eller bukke - når/hvis den synker kan det gå stærkt!!

Re: C5 X7 Bagende hopper pludselig op

: ons 27. mar 2024 13:33
af Holt
Nu er jeg så heldig at have lift, men er der en procedure man skal lave inden man løfter bilen, som stille den lav eller høj?


Holt

Re: C5 X7 Bagende hopper pludselig op

: lør 30. mar 2024 21:29
af SRO
Normalt sætter man den i høj - med mindre du skal skifte kugler.

Re: C5 X7 Bagende hopper pludselig op

: tirs 2. apr 2024 20:07
af KBT
Hej
Det lyder som din affjedring regulator bagi (5277N7).
Den kan adskilles og ordnes, brug eventuelt korn 4000 +/- til rens/tilpasning af glider, pas på nålen og fjederen.
Det er selve magneten der sikkert er blevet oval af rust, så den presser på glideren.
De plejer at side godt fast.
Husk at tage trykket af inde adskillelse.

Re: C5 X7 Bagende hopper pludselig op

: lør 6. apr 2024 09:08
af Holt
Jeg havde ikke lige set din besked, men vi kom til samme konklusion i går aftes, et let slag på ventilen fik den øjeblikkelig til at rejse sig.
Er der nogen der kender dimensionerne på o-ringene i ventilen så den lige kan få nogle nye, jeg går ud fra det er Viton.

Re: C5 X7 Bagende hopper pludselig op

: søn 7. apr 2024 00:41
af SRO
Fedt med løsninger, der ikke er dyre.

Hvis du har tid, lyst og overskud til det Holt, så er billeder af processen kærkommen - det vil være et super bidrag til sitet.

Re: C5 X7 Bagende hopper pludselig op

: søn 7. apr 2024 20:29
af Holt
Så fungerer det igen, jeg skruede spolen af ventilen så jeg kunne rense glideren, nu tror jeg det kører som det skal, men der er slør i forbindelsen til højdeføleren, og jeg vil tro det er årsagen til små hop under kørslen, ellers er det o-ringene der er for stive, de var ret hårde, og jeg vil se om man kan finde nye.
Jeg har taget lidt billeder, men ved ikke om der er et bedre sted at lave en lille guide, eller jeg bare skal lave den her. Jeg har også dokumenteret hvordan jeg har lavet ledningsnet til at eftermontere en original Bluetooth boks på fruens Peugeot 308 GTI, den skulle helt sikkert have en anden placering hvis den slags overhovedet har interesse.

Re: C5 X7 Bagende hopper pludselig op

: man 8. apr 2024 10:42
af SRO
Kom endelig med vejledninger, hvis du har tid og overskud til det. Det er den slags som er med til at udvikle forummet, både så der udveksles erfaringer, men også så andre bidrager med den slags. Det gamle Citronik var en kæmpe vidensbank med mange gode løsninger.

Re: C5 X7 Bagende hopper pludselig op

: søn 4. aug 2024 08:30
af HPPH
Kan jeg få vejledning hvor den ventil sidder, jeg har nemlig samme problem.
På forhånd tak
Mvh
Hans-Peter

Re: C5 X7 Bagende hopper pludselig op

: lør 10. aug 2024 17:01
af jorni
HPPH skrev:
søn 4. aug 2024 08:30
Kan jeg få vejledning hvor den ventil sidder, jeg har nemlig samme problem.
Der er muligvis forskellige versioner men prøv også at se denne tråd
https://citroenforum.dk/phpbb/viewtopic.php?t=3461