Side 1 af 1
Skift af bagcaliber
: fre 29. sep 2017 12:41
af the-jil
Hej
Skal have skiftet bagcaliber i begge sider på bilen. Er der noget specielt jeg skal være opmærksom på i forbindelse med udskiftningen? Gode tips og tricks modtages..
Re: Skift af bagcaliber
: fre 29. sep 2017 16:35
af posh
næ de er da meget ligetil at skifte, kan næsten ikke gøres forkert hvis man har bare lidt erfaring, ellers lad være
men husk nu bilen i høj service inden du løfter bagenden så du ikke får problemer med ABS OG EPS
Re: Skift af bagcaliber
: lør 30. sep 2017 06:59
af Carsten S
Én ting. Løsn omløberen bare en kvart omgang inden kaliberen afmonteres. Ofte sidder omløberen fast på røret, og vil dreje røret med rundt til det knækker. Nu du lige har løsnet omløberen, af med kaliberen og drej så kaliberen mens omløberen holdes fast.
Re: Skift af bagcaliber
: lør 30. sep 2017 08:46
af mikhan
Undgå at tømme bremsevæske beholderen.
Har kun een gang haft afmonteret calibre bag på en C5 (Årgang 2001)
Men det er muligt at klemme bremseslangen bag forsigtigt. Den er lidt noget lort at komme til, og den er/var beskyttet med en "fjeder".
Brugte en fastlåsetang med SMALLE kæber. Den kunne klemme slangen lige nok til at bremsevæsken ikke løber ud.
Men klem IKKE direkte på omtalte "beskyttelses fjeder" Den KAN/SKAL skubbes fri af slangen inden der "klemmes"
Re: Skift af bagcaliber
: lør 30. sep 2017 08:52
af Englewood
Jeg har før med held afmonteret låget til bremsevæskebeholder og derefter lagt et tyndt stykke plastik (som man bruger til fødevarer) over åbningen på bremsevæskebeholderen og derefter påsat låget igen.
Så trækkes der ikke luft ind gennem lågets ventilationshul og væsken løber ikke ud af bremserøret.

Re: Skift af bagcaliber
: lør 30. sep 2017 09:19
af Carsten S
Ellers åbner man en luftskrue, klemmer pedalen i bund, og sætter en pind i klemme mellem sædet og pedalen. Så er hovedcylinderen lukket af fra beholderen.