Side 1 af 1

C5 X7 Tourer står lavere med bagenden

: man 4. nov 2019 09:18
af Mr. Brown
Hej fra en nykomling i dette forum :)

Jeg har for nylig hentet min skønne C5 hjem fra Tyskland.

Nu har jeg bemærket, at bilen står nogle cm lavere bagtil end fortil. Bilen hæver og sænker ellers fint både for og bag ved tryk på knapperne, og jeg har prøvet at massere undervognen og sensorerne ved at hæve og sænke flere gange de seneste dage, men når den kommer ned i normal-positionen, er forskellen der stadig. Jeg har også taget et par ture på en lokal vejbump-inficeret strækning i næsthøjeste stilling med 30 km/t uden at det hjalp. MEN hvis jeg sætter undervognen i sportsindstilling, står den med lige stor afstand mellem dæk og skærmkant både for og bag.

Når jeg kører i normal-position, mærkes det tydeligt, at den er hårdere i affjedringen bag end fortil. Når jeg drejer tændingsnøglen om morgenen, hører jeg pumpen, men forenden løfter sig mere end bagenden.

Er der andre små tricks, jeg kan prøve selv uden større investeringer, så bilen får samme højde for og bag i normalstilling? Eller er der nogen, der kan komme med et bud på, hvad der er galt?

På forhånd tak!

Re: C5 X7 Tourer står lavere med bagenden

: lør 9. nov 2019 10:27
af Carsten S
Du kan justere kørehøjden med bilen i tomgang. Du skal på en 4-søjlet lift eller over en grav.

Re: C5 X7 Tourer står lavere med bagenden

: ons 13. nov 2019 10:29
af Mr. Brown
Hej Carsten,

Tak for input. Skal denne justering foretages rent mekanisk, eller er det via diagnosesoftware?

VH Espen

Re: C5 X7 Tourer står lavere med bagenden

: lør 16. nov 2019 19:09
af SJN
mekanisk, det tager dig 5 minutter :-)

Motoren behøver ikke være tændt. Kan ikke huske om jeg bare havde nøglen i tændingen med vinduet åbent, eller døren også var åben.
Men den kørte med el pumpen et par sekunder efter man havde flyttet beslaget der har fat i armen til sensoren.

og når du rykker beslaget 1mm, så hæver sænker den sig flere cm....så det er meget lidt der skal til :-)

Re: C5 X7 Tourer står lavere med bagenden

: ons 20. nov 2019 11:47
af Mr. Brown
Tak for tilbagemelding om justering. Jeg kender desværre ikke umiddelbart nogen, der både har en lift og kan hjælpe med at justere. Jeg har nogle udfordringer med skuldrene, der gør, at jeg ikke længere selv kan tage ordentlig ved.

Forsøgsvis dristede jeg mig til at lade et officielt Citroen værksted kigge på det i sidste uge i forbindelse med serviceeftersyn. Den stakkels mekaniker var ikke ret meget inde i Hydractiv og brugte langt det meste af den afsatte justeringstime til at lære nyt ved opslag i deres IT-system. Udbyttet for mig var lig nul til en kedelig timepris.

Vi fik dog konstateret, at alt det hydrauliske virker uden utætheder; begge ender hæver og sænker som de skal, blot står bagenden altid med samme højdeforskel på ca. 5 cm lavere end forenden. Visuelt kan man se, at forenden står for højt i normalindstillingen, og bagenden for lavt.

Men jeg fik læst lidt over skulderen på ham, og der var en fejlkode i retning af "standard højde ikke defineret", som han ikke vidste, hvad han skulle stille op med. På et par udenlandske fora har jeg læst mig til, at den anbefalede fremgangsmåde er at måle afstand fra jorden og op til skærmkant og derefter grovindstille mekanisk, og til sidst definere de ønskede højdemålene for hvert hjul med diagnose-PC og bruge den til at finjustere med.

Så mit nye spørgsmål er: kender nogen herinde en kyndig person, der har et habilt kendskab til Hydractiv på en HDi 240 (som tilsyneladende er lidt mere kompleks end standardudgaven?), og som kunne være villig til at hjælpe med justeringen? - mod behørig kompensation, selvfølgelig :) Jeg bor i Aarhus og arbejder i Silkeborg, men kører gerne en omvej for den rette assistance.

Og så har jeg muligvis slået større brød op, end selv min C5 Tourer kan bage - den er vist ikke en X7 - beklager meget :D