Side 1 af 1

2016 Citroën Grand C4 Picasso kan ikke starte.

: man 20. apr 2026 20:25
af MMC
Hej,


Jeg er helt ny her på forummet, så jeg ikke helt klar over, om det er her jeg skal lægge noget op?

Jeg har en 2016 Citroën Grand C4 Picasso 2,0 BlueHDi Exclusive, som ikke kan starte.
I den forbindelse kunne jeg godt bruge nogle ledningsdiagrammer - er der nogen der kunne være behjælpelige med det?

Jeg kan heller ikke finde en oversigt over sikringerne og på nettet er der utallige og desværre meget forskellige billeder af dem.

VIN er:
VF73AAHXTGJ628791

Jeg har læst fejl ud med en Delphi-tester og bilen melder permanent fejl på kommunikation med gearkasse-ECU og lyser for fejl på parkeringsbremse.
Fejlkoder på gearkasse:
U0103
U1109
U1209

Bilen har stået stille i længere tid af flere årsager, bl.a. afladning af batteri, udskiftning af dyser og noget støj fra undervognen.
Jeg har netop skiftet BPGA-modulet pga. permanent fejl på et internt relæ.

BONUSINFO: Bilen kunne starte og køre, da den blev stillet og der har været en del fugt i bilen.
Der kommer vand ind i passagersiden ved A-stolpen - ikke at fejlen nødvendigvis skal findes her.
Jeg er selv gammel mekaniker og håber på at kunne lave bilen selv.

Bilen skal indgå i en allerede aftalt byttehandel med en ny bil og nu kan den ingenting.

Al hjælp er særdeles kærkommen!


Venlig hilsen,

Morten

Re: 2016 Citroën Grand C4 Picasso kan ikke starte.

: man 20. apr 2026 21:07
af SRO
Du har oprettet din tråd så fint :-)

Fejlene du nævner, relateret til gearkassen, burde ikke umiddelbart forhindre start.

Får den brændstof/signal til dyser?

Re: 2016 Citroën Grand C4 Picasso kan ikke starte.

: man 20. apr 2026 22:36
af MMC
Den forsøger slet ikke at starte.
Men så længe der ingen kommunikation er med gearkassen, er jeg usikker på, om den kan registrere den er i "P" under start.
Jeg er ret sikker på det er en betingelse for start.

Re: 2016 Citroën Grand C4 Picasso kan ikke starte.

: tirs 21. apr 2026 06:39
af SRO
Så den tørner slet ikke?

Re: 2016 Citroën Grand C4 Picasso kan ikke starte.

: tirs 21. apr 2026 08:42
af MMC
Slet ikke - den bimler og bamler bare, indtil man tager en batteripol af.
Den bliver ved med at skrive "Apply parking brake".

Re: 2016 Citroën Grand C4 Picasso kan ikke starte.

: tirs 21. apr 2026 08:59
af Lars4733
Det lyder jo som om den kræver at håndbremsen er trukket for at den kan starte - jeg har haft flere biler hvor det er et krav at bremsen er aktiveret, men hvis den kræver håndbremsen er trukket før start, ja så er det meget vel den du skal have styr på før den vil lave en start?

Re: 2016 Citroën Grand C4 Picasso kan ikke starte.

: tirs 21. apr 2026 09:26
af MMC
Den har også permanent fejl på højre aktuator/parkeringsbremse, men det har den haft før og startet og kørt fint med.
Jeg kan se, at den nogle gange skifter mellem "P" og "M"i skærmen, selv om jeg ikke rører ved gearvælgeren.

Er der nogen der har adgang til ledningsdiagrammer?

Re: 2016 Citroën Grand C4 Picasso kan ikke starte.

: tirs 21. apr 2026 11:47
af John59
Kontakten i gearvælgeren kunne være problemet, hvis den, som du beskriver, selv skifter i displayet. Prøv at skille kontakten ad og rens den, hvis du har mulighed for det. Evt sprøjte noget kontaktrens ind i den, og i stiktilslutningen.

Re: 2016 Citroën Grand C4 Picasso kan ikke starte.

: tirs 21. apr 2026 21:51
af SRO
Jeg ved ikke om dette kan være til nytte: https://youtu.be/V57KKDbdTHc?is=ouCaQ6WDAa8AY2Ib

Ledningsdiagrammer er lidt en mangelvare, desværre.

EPB, måske dette kunne være samme problem på din?: https://youtu.be/xEuJyjCBkWM?is=qtJb6zRMpPrFoOgk

Re: 2016 Citroën Grand C4 Picasso kan ikke starte.

: tirs 21. apr 2026 21:58
af MMC
Foreløbig tak for jeres svar.
Jeg prøver at kigge på det i morgen.
Stikket på gearvælgeren ser fint ud.
Jeg har forsøgt at få fat i nogle ledningsdiagrammer, men det er desværre ikke helt lykkedes - i hvert fald ikke dem jeg skulle bruge.
Jeg holder jer opdateret.

Re: 2016 Citroën Grand C4 Picasso kan ikke starte.

: ons 22. apr 2026 09:20
af mikhan
MMC skrev:
tirs 21. apr 2026 21:58
Foreløbig tak for jeres svar.
Jeg prøver at kigge på det i morgen.
Stikket på gearvælgeren ser fint ud.
Jeg har forsøgt at få fat i nogle ledningsdiagrammer, men det er desværre ikke helt lykkedes - i hvert fald ikke dem jeg skulle bruge.
Jeg holder jer opdateret.
Jeg har også forsøgt, at finde bl.a. ledningsnet til netop din bil. Via stelnummeret.

Problemet er bl.a. at der sker en ændring for modellen i 7 md 2016. Og din bil er lige netop registeret 1. gang i 7. md 2016.
Så der skelnes mellem FØR og EFTER 7. md 2016.

Nogen steder man søger, bruger produktions datoen. Andre datoen for første indregistering i DK. Noget rod, når det ikke fremgår.

Re: 2016 Citroën Grand C4 Picasso kan ikke starte.

: ons 22. apr 2026 12:56
af SRO
Det er normalt produktionsdatoen der er gældende for teknisk dokumentation.

Bilen kan jo have stået hos forhandleren og være indregistretet f.eks. et år senere.

Re: 2016 Citroën Grand C4 Picasso kan ikke starte.

: ons 22. apr 2026 13:54
af Lars4733
SRO skrev:
ons 22. apr 2026 12:56
Det er normalt produktionsdatoen der er gældende for teknisk dokumentation.

Bilen kan jo have stået hos forhandleren og være indregistretet f.eks. et år senere.
Så skal man jo bare have oplyst produktionsnummeret i døren?

Re: 2016 Citroën Grand C4 Picasso kan ikke starte.

: ons 22. apr 2026 15:34
af MMC
Hej igen,


Jeg er usikker på hvilket produktionsnummer der er tale om?

Fejlen på parkeringsbremsen stopper med at larme, når man lukker døren.
Det er bare fordi den ikke er trukket, så det er nok bare den knækkede ledning på højre svingarm i bag, som jeg skal bekymre mig om.

Jeg har nu haft adskilt gearvælgeren og ikke fundet nogle synlige fejl.
Den fik kontaktspray da den alligevel var adskilt.
Stikket på automatgearkassens ECU fik også kontaktspray og så fint ud.

Jeg kan høre den skifter stilling, når jeg skifter på gearvælgeren, så den del er i orden.
Men den registrerer stadigvæk ikke "P", så den tillader ikke start.

I BSI kan man med testeren se, at start er tilladt.

Hvis man forsøger at læse fejl ud på BSM, skriver testeren bare noget i retning af: "Ukendt diagnostisk protokol. Generiske koder bliver dannet".

Så der er måske en sammenhæng mellem BSM og gearkasse.
Jeg tænker de begge kører på den samme BUS.

Re: 2016 Citroën Grand C4 Picasso kan ikke starte.

: ons 22. apr 2026 15:36
af mikhan
SRO skrev:
ons 22. apr 2026 12:56
Det er normalt produktionsdatoen der er gældende for teknisk dokumentation.

Bilen kan jo have stået hos forhandleren og være indregistretet f.eks. et år senere.
Korrekt.. Men jeg har opgivet . Der er for mange muligheder ;) Beklager.

Re: 2016 Citroën Grand C4 Picasso kan ikke starte.

: ons 22. apr 2026 15:46
af mikhan
Produktionsdatoen står som "kode" i dørstolpen sammen med bl.a dæktryk. Kaldet PR eller DAM nummer

I dit tilfælde er det de 5 første cifre.
Se billedet. Her vises fra en meget ældre PSA bil. Med et nul og 4 cifre. Din er med alle 5 cifre begyndende med et 1 tal
dam.png