Du skal have fat i en værkstedshåndbog for den slags information, f.eks. Haynes eller original.
https://www.emanualonline.com/cars/peugeot/307.htm
(det kan være lidt tvivlsomt hvad du henter ned, men jeg har handlet der flere gange - dog én gang måtte jeg have Paypal ind over for at få mine penge retur pga. de sendte noget andet end det annoncerede, hvilket de var iskolde over for).
https://haynes.com/en-gb/
Der er dog kun to bolte som jeg umiddelbart vurderer til at være vigtige - og ellers er det almindelig sund fornuft (hvilket jo afhænger af erfaringen):
Fra org. dok.:
Bolt til remstrammer: 2,1 daNm (21 Nm)
Krumptapbolt: Forspændes 4 daNm (40 Nm), dernæst spændes i grader 40 ± 4°
Krumtapbolten udskiftes normalt og gevindet renses. Du kan overveje alm. skruesikring (alm. styrke til håndværktøj), hvis ikke bolten følger med i dit tandremssæt (varierer).
Der er formentlig en vejledning med, men vær meget obs på timing af motoren. Der isættes specialdorn på bagsiden af motoren, ind i svinghjulet - samt bolte/dorne i henholdsvis indsugnings- og udstødningsremhjul (mener at det er 5 mm bor eller evt. bolte, der kan anvendes).
Når du har spændt remmen op og tørnet motoren, vil du formentlig observere, at du kun kan få den ene bolt i remhjultimingshullerne til knasterne - det er helt normalt, så ingen panik. Du bør dog (med spejl) kunne se det ene hul være forskudt minimalt... altså; når du har monteret remmen (med begge 5 mm dorne i) og dernæst tørnet motoren, kan du kun få den ene bolt i - mener det er indsugningen, der passer når låsebolten i svinghjulet er monteret.
Tips:
Når du skal have vandpumpen af skal du først skrue 8 mm møtrikkerne af - dernæst skal du demontere støttepindene for at få vandpumpen af. Her får du brug for dit E-torxsæt - mener at det er E7 eller E8 du skal anvende. Uden dette får du ikke vandpumpen af.
Husk ny O-ring til vandrøret, der går ind i vandpumpen (burde ligge i vandpumpesættet). Det kan synes forkert måden det er fremstillet på - men det virker i praksis.
Den ene bolt til øverste remdæksel, i plast, kan være en udfordring for almindelig topnøglesæt med unbrakotop i - en alm. unbrakonøgle plejer at virke og der er ingen genveje (det er et lille nøk ad gangen) - boltene skal IKKE skrues ud af dækslet, kun løsnes.