Hmmmm, lyder mere som "no crank, (no start)" aka motoren tørner ikke, når du drejer nøglen til start, korrekt?
Ja, quick and dirty tjek af kabler og sikringer er jo altid godt ved periodiske el-fejl :-) Man kan jo være heldig.
Det tager ikke så lang tid lige at gå hovedkabler i motorrummet igennem, demontere og afrense, montere. Det har været godt vejr i dag til den slags, blot lidt koldt :-)
Når du har demonteret kablerne, kan du jo lige trække sikringerne op, en efter en, og vurdere dem, evt. rense. Brug evt. noget el-rens til at sprøjte ned i stikbenene for den afmonterede sikring. Relæer ligeså.
Når fejlen optræder, skal du måle om der kommer spænding på den lille ledning til starterrelæet - med en alm. prøvelampe, ikke en diodeprøvelampe. Der skal være fuldt blus på pæren. Om det så er muligt at komme til, skal jeg ikke kunne sige, men det er jo en præmis for den slags. Man kan ikke finde fejl på noget som ikke fejler ;-)
Hvis der er strøm til startrelæet på starteren (den lille ledning) skal du nok i gang med at måle spændingsfald. Husk at der skal være forbrug på, når du måler, dvs. nøgle drejes til start = hjælper på.
Denne video kan være illustativ til den øvelse:
https://www.youtube.com/watch?v=0UO-e7bLsY4
og ellers søg evt. på YouTube på "spændingsfald måling". Der ligger også noget på dansk.
Rail sensor - hmmm, skulle den forhindre at motoren tørner? - det skal man min. have ledningsdiagram (eller viden fra anden side) for at kunne udlede.
Jeg kan desværre ikke give dig svaret, men måske en anden kan byde ind.
Hakkeri ved koldstart er formentlig en anden problemstilling. Der skal du måske kigge på dine gløderør. Det kan du også finde videoer med - søg på "Glow plug test".
Du kan nok finde lidt videoer på dansk, men udvalget af inspiration stiger markant, hvis du søger på de engelsksprogede videoer.