Side 1 af 1

Oktan 100

: man 1. feb 2021 09:56
af UHJ
Med fare for at starte en ny religionskrig: Får jeg noget godt ud at ofre en krone mere på at købe "luksusbenzin oktan 100" frem for den af fabrikken anbefalede oktan 96?
New C3. Pure Tech 82. Kørt 13000 km

Re: Oktan 100

: man 1. feb 2021 11:51
af posh
næppe meget på den motor, men prøv en tankfuld så vil du hurtigt mærke om elektronikken skruer lidt op for kræfterne som den automaisk vil gøre når "bankepunktet hæves"

Re: Oktan 100

: man 1. feb 2021 12:27
af SRO
Næææh, hvad skulle du få ud af det?

Det er jo altid dejligt at kunne vende tingene, så jeg tror ikke du starter nogen krig - i hvert fald ikke med mig :-)

Oktantallet angiver benzinens selvantændelsestemperatur - jo højere oktantal, jo højere selvantændelsestemperatur. Altså er det sværere at opvarme benzinen til det punkt, hvor den selvantænder ved et højere oktantal. Omvendt kan du komprimere ilt/benzinblandingen mere, hvilket øger effekten. Det vil typisk kræve en turbolader.

Jeg kan ikke umiddelbart se, at det skulle gavne nogen, ud over, måske, benzinselskabernes egenkapital, at hælde lidt de dyrere dråber i tanken, idet din bil fint kan køre på oktan 95, E10.


Så er der indholdet af bioethanol....

Oktan 98-100 har angivelsen E5, mod 95 oktan der har E10.
Nogen hævder, at motorydelsen falder lidt ved brug af E10, altså 10% bioethanol, men jeg har til dato ikke selv nogen offentliggjorte målinger, men de findes måske.
Brugen af bioethanol skulle dog have den uheldige egenskab, at der lettere optages kondensvand i tanken og at benzinen dermed hurtigere bliver "for gammel".
Det kan man finde flere steder på nettet, men jeg endnu ikke set videnskabelig dokumentation for det.

Så er der forhold omkring ældre biler og den benzin de er designet til at køre med - lige som da man skiftes fra blyholdig til blyfri benzin. Der var en del biler som ikke kunne tåle det, idet blyet virkede kølende på f.eks. ventilerne.

Der skrives lidt om emnet her, men som ofte ses med den slags er intet underbygget af videnskabelig dokumentation, men der henvises til en anden side, der så henvise til en liste over biler og hvilke årgange der kan køre på hvad:

https://www.veteranforsikringdanmark.dk ... ils-motor/

Der linkes til dette: https://www.drivkraftdanmark.dk/viden/e10/

- og her er linket til listen: https://www.drivkraftdanmark.dk/wp-cont ... -biler.pdf

Re: Oktan 100

: man 1. feb 2021 12:45
af SRO
Lidt mere om emnet, hvor der er gennemført test af brændstof med forskelligt oktantal.

https://www.ok.dk/privat/paa-tanken/oktan-100

https://blog.bilbasen.dk/benzin-oktan-t ... 00-118421/

Man skal jo altid være kildekritisk og ulempen ved påstandene er da også, at det er et benzinselskab og en motorjournalist fra Bilbasen der står bag, ikke en uafhængig videnskabelig test, hvor flest mulige fejlkilder er elimineret.

Når det er sagt er konklusionen sådan fin nok og det ræsonneres da også, at merudgiften næppe står mål med udbyttet.

Re: Oktan 100

: tirs 2. feb 2021 10:39
af UHJ
Tak for gode svar med links til artikler om emnet.
Tror jeg vil spare de 50kr pr. tank. Med min kørestil vil jeg aldrig opdage forskellen.
;)

Re: Oktan 100

: tirs 2. feb 2021 15:51
af PRW
Har prøvet V-Power 100 oktan et par gange.. Og tja syntes jeg kan mærke forskeld, bilen virker en smule hurtigere i optrækket og efter hvad jeg kunne se på km så gik den 1/2 til 1km længere på ltr. Men om det ren indbildning er også en mulighed hehe..

Syntes du skal prøve det og så skrive tilbage med dine oplevelse.. Kør bilen tom, altså næsten og fyld den helt op. Gør det 2 gange og så kan du med go samvittighed udtale dig og vide om du gider bruge de penge. Det kommer vel til at koste dig ca. 100kr på de 2 tanke..
Det vel ok ;)

Personligt så tanker jeg bare Miles 95 på Circle K nu, gider ikke engang deres Plus 95.. Har kort både til Shell og Circle K hvor man så får 10-15øre rabat pr. ltr.

Re: Oktan 100

: tors 4. feb 2021 18:02
af UHJ
Prøver en tank W-Power næste gang tanken er tom. Men der kommer til at gå nogen tid, inden jeg kan give jer en vurdering.
Bruger næsten ikke benzin i disse tider.