Rensning af DPF og andre spørgsmål om C3

Besvar
Kaffka
Indlæg: 9
Tilmeldt: søn 15. sep 2019 02:15
Kontakt:

Rensning af DPF og andre spørgsmål om C3

Ulæst indlæg af Kaffka » søn 15. sep 2019 20:38

Købte for et par måneder siden en C3 1.4 e-Hdi med e5g automatgear fra 2012 som bil nummer 2. Den havde kørt 404000 km og siden har vi trillet ca 4000 km uden problemer. Synes den kører ret godt de mange km i mente. Havde fuld servicebog med ALLE eftersyn samt selvfølgelig tandremsskift ved 240000 km. Har lige efter købet fået skiftet Eolys posen.

Trods den lige var serviceret (og synet) sugede jeg olien op (4 ltr) og skiftede med Total 0w-30 + filter

Der er ingen alarmer eller lamper der lyser overhovedet og værkstedet sagde, da de skiftede Eolys posen, at der ingen fejlkoder var.
Har ikke haft en Hdi før og har derfor flg. spørgsmål:

1. Eftersom den har kørt mange km og jeg ikke ved om dpf er blevet renset før (eller hvor beskidt det er) kunne jeg godt tænke mig at prøve Bell Add dpf cleaner eller Motip dpf cleaner som sprøjtes ind i det øverste rør til differens trykføleren. Da dpf vender nedaf skulle det jo være ideelt at rengøre med et af disse skumprodukter. Er der nogle der har erfaring med disse produkter eller lignende? Hvis de kan rense sod fra filteret kan de vel også rense asken? Ved dog ikke hvordan dp filteret er opbygget i C3. Om det er lukkede rør eller hvad og om skidtet kan komme helt ud.

2. Kan man relativ simpelt måle på differens føleren (eller andet steds)hvor beskidt filteret er? Hvad signal kommer der fra føleren (Ohm?)

3. Ifg. ”Hdi skolen” på nettet fra Peugoet skal man bare, hvis dpf lampen lyser, køre minimum 5 min med min. 60 km/t for at regenerere dp filteret. Kræver det virkelig ikke mere end det?

4. På de ca. 4000 km vi har kørt kører den ret præcist 22,2 km/l i halv by og halvt landevej med ture på 15 – 20 km. Det er vel meget normalt selvom den er opgivet til 29,4 km/l?

På forhånd tak
Citroen C3 1.4 e-HDi E5G - 2012

pug407aut
Indlæg: 472
Tilmeldt: lør 3. jun 2017 17:51
Geografisk sted: Aalborg
Diagbox: Ja
Kontakt:

Re: Rensning af DPF og andre spørgsmål om C3

Ulæst indlæg af pug407aut » man 16. sep 2019 16:49

1: Behøves ikke, fortæller selv når filtret er fyldt
2: Det gøres med tester, evt en OBD dongle
3: Det problem får du kun hvis du kun køre i by med mange start og stop
4: Kan nok gøres bedre, hvis du køre nogle længere ture, 15km det bliver den næsten kun håndvarm. ;)
Nu Peugeot 407 SW 2,0 xt hdi fra 05 med automatgear, 725.000 km
og alt i udstyr (AKA Fr. let på tå)
Før Peugeot 406 2,0 st med automatgear
Første køretøj en Renault 19 Chamade 1.4 GTS
Kan være behjælpelig med fejludlæsnin, aktivering af funktioner
Diagbox, PP2000, Lexia og VCDS (VAG) tester
Mekaniker og dæk montør (vulkanisør) af alle typer dæk til daglig

Kaffka
Indlæg: 9
Tilmeldt: søn 15. sep 2019 02:15
Kontakt:

Re: Rensning af DPF og andre spørgsmål om C3

Ulæst indlæg af Kaffka » tirs 17. sep 2019 00:57

Tak for svar

Jeg tænkte bare det var bedre at forebygge end at vente til filteret er fyldt og lampen lyser. Gad vide om den har eller kan køre de 400000 km uden at have været renset?

Og hvis den en dag lyser syntes jeg det lyder næsten for nemt at bare skulle køre min. 5 min med min. 60 km/t. Men det kommer and på en prøve - skulle lampen lyse på et tidspunkt.

Kører da også nogle lange turer en gang imellem. Men de fleste ligger på de 15-20 km. Dette er min 4 diesel bil med samme kørsels mønster og jeg har aldrig haft problemer med noget.

Håndvarm...tror nu den er rimelig ”gennemvarm” efter 15-20 km.

Netop hvad gennemvarm eller driftvarm helt præcist defineres som tror jeg der er mange meninger og myter om. Men de allerfleste biler har jo opnået kølevendstamperaturen efter 10-15 min. på en almindelig dag med typisk 10-20 grader C. (det ændre sig selvfølgelig lidt hvis vi snakker -25 grader eller 35 grader).

Og med hensyn til olien så smører den fint ved 60-80 grader C. Den behøver ikke ligge på 110-130 grader. Som tommelfinger regel: Over 60 grader halveres oliens levetid pga termisk nedbrydning pr. 10 grader temperaturen stiger. At det så er godt at den er 100-110 grader engang i mellem for at få fordampet evt. kondens er en anden sag. At racerbiler sikkert når på den anden side af 200 grader kan vi ikke sammenligne med. De kører helt sikkert ikke med 20000 km mellem olieskiftene...

Og min pointe er så at olien næsten med sikkerhed også er 60-80 grader efter de 10-15 min. kørsel når kølevandet allerede er varmt og har nået 85-90 grader. Det vil jeg kalde gennemvarm.

Derudover kan jeg da kun være enig i at jo længere ture jo bedre da de "kolde 10-15 min." herved reduceres.

Som et anderledes eksempel kan jeg oplyse at vi på de største dieselmotorer holder en temperatur på 45 grader på smøreolien. Den bliver så renset i filter og evt. centrifuge. Men den bliver aldrig skiftet som i en bil. Kun efterfyldt. Det kan selvfølgelig ikke helt sammenlignes med en bilmotor men blot for at sagsynlingøre at en olie ikke behøver at være meget varm for at fungere. Næsten tværtimod.

Så de korte ture der virkelig skader er vel når vi snakker 2-5 km til bageren hvor intet når at blive varmt overhovedet.

Og ja mit gennemsnits forbrug i km/l stiger selvfølgelig ved lange ture da det elendige forbrug fra kold til driftvarm fordeles over mange km når snittet regnes ud.
Citroen C3 1.4 e-HDi E5G - 2012

Besvar