Side 1 af 1

kobling, gearkasse eller noge helt andet ?

: man 21. feb 2022 10:09
af KimJustice
vores elskede C1 fra 2006 med 144000km er begyndt at drille lidt. Når man starter i 1. gear er der intet problem og skift op til 5. gear og ned til 2. gear går uden problemer. Den trækker som normalt og kører som altid.
Men.. når man kører i bytrafik og skifter ned så vil den ikke gå i 1. gear - feks når man holder for rødt, med mindre man laver *dobbelt* udkobling. Altså koblingen ned, fuld stop, kobling ned og så ryger den i gear. Hvis man bare skifter ned til 2. gear og vil i 1. gear mens den ruller i skridtgang så vil den bare ikke i gear og man er nødt til at stoppe helt, og lave den dobbelte udkobling.
Havde den til mekanikker idag og han mente at det var koblingen - og kom det ikke nærmere. Er der andre og mere konkrete bud ? Er der justeringsmuligheder eller kabler der kan strammes ? Koblingen blev skiftet i 2014 og har vel kørt 50000 km.

Re: kobling, gearkasse eller noge helt andet ?

: man 21. feb 2022 12:42
af mikhan
Jeg tror ikke på koblingen. Nærmere et synchromesh ""problem"" i gearkassen ?? Eller slet ingen problemer ??
https://www.carthrottle.com/post/how-do ... mesh-work/

Men bortset for det, så går jeg aldrig NED i 1 gear, før end bilen står helt stille. Eller ruller meget langsomt. ;)

Re: kobling, gearkasse eller noge helt andet ?

: man 21. feb 2022 14:55
af KimJustice
hej mikhan

tak for dit - altid hurtige - og præcise svar. Hvad er din erfaring udi skifte sådan en ring ? er det dyrt ? besværligt ?
og jeg er helt enig i din beskrivelse af kørselsmåden.. jeg kører lige sådan, men må vist lige have fat i junior og høre om han kører ræs i hans mors bil - haha det er jo en 1.0 C1 ,-)

Re: kobling, gearkasse eller noge helt andet ?

: man 21. feb 2022 15:06
af mikhan
Har ingen erfaring/kendskab til evt. reparationen. Dyrt ?? Ja sikkert ??

Jeg lærte for MANGE år tilbage at køre lastbil uden synchromesh.
Altså dobbelt udkobling OG mellemgas ved nedgearing. Det fungere skam perfekt ;)

Re: kobling, gearkasse eller noge helt andet ?

: man 21. feb 2022 15:11
af KimJustice
mikhan skrev:
man 21. feb 2022 15:06
Har ingen erfaring/kendskab til evt. reparationen. Dyrt ?? Ja sikkert ??

Jeg lærte for MANGE år tilbage at køre lastbil uden synchromesh.
Altså dobbelt udkobling OG mellemgas ved nedgearing. Det fungere skam perfekt ;)
haha ja jeg tog også kørekort i en af forsvarets J6´ :D

tak for hjælpen

Re: kobling, gearkasse eller noge helt andet ?

: man 21. feb 2022 20:22
af SRO
Enig i at syncromeshring lyder meget sandsynligt.

Gearkassen skulle hedde C550 eller C553, hvilket desværre ikke giver genklang hos mig, men generelt skal gearkassen adskilles temmelig meget for at udskifte "bremseringen"/syncromeshringen.

Du kan også sagtens køre i bilen uden kobling. Kun igangsætning skal klares med starteren, resten klares med de rette omdrejninger, men er dog lidt bøvlet om end muligt 8-)

Et olieskifte kan måske hjælpe lidt, men næppe i det omfang du ønsker.

Du skal nok regne med en udgift i omegnen af kr. 15.000+ hvis det er noget du vil have gjort noget ved.

Edit: Så vidt jeg kan se, er den udstyret med koblingskabel der skulle være justerbart. Normalt regner med med cirka samme højde mellem pedalerne, så hvis koblingen tager lidt langt nede/i bunden, så prøv at stramme kablet lidt. Se evt. vedhæftede fil.

Hvis koblingen er af XTend typen og monteret forkert (uden brug af specialværktøj), nedsættes levetiden på koblingen, så det kan måske også være en mulighed. Hvis ikke der anvendes specialværktøj vil selvjusteringsmekanismen ikke blive sat korrekt op fra start.